Skip til primært indhold

Nye ladestandere i Sønderborg og Aabenraa

42 ladestandere til el-biler i Aabenraa og 44 i Sønderborg gør livet nemmere for patienter, pårørende og personale med el-biler.

Selvom det går stærkt med salget af el-biler, er der stadig god plads ved strømudtagene i p-huset ved Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Det er der på trods af, at ladestanderne faktisk hører til i den billige ende. For når du sætter stikket i, koster en kwh 2.5 kroner. Til sammenligning koster den samme kilowatt 3.75kr ved en Clever stander.

- Desværre bliver det nok ikke ved. Med de store prisstigninger på el, er det min forventning, at der bliver skruet op for prisen. Men jeg ved endnu ikke, hvornår en prisstigning vil komme, det fortæller Paul Erik Busch, teknisk chef ved Sygehus Sønderjylland.

Kan benyttes af alle

I parkeringshuset ved Sygehus Sønderjylland i Aabenraa findes i alt 42 ladepunkter til el-biler. Fire Clever ladere og 38 fra firmaet Spirii. De kan benyttes både af medarbejdere på sygehuset og af patienter og pårørende. For at bruge Spirii standerne skal man downloade app’en Spirii Go og indtaste sine betalingsoplysninger, og herefter kan man koble sin el-bil til standeren og lade med 22kw.

44 standere i Sønderborg men ingen i Tønder

I Sønderborg er der 40 standere på den indhegnede parkeringsplads for personalet og 4 stander fra Clever på parkeringspladsen tæt ved indgangene. De fire Clever standere kan bruges af alle, der enten har Clever ladebrik eller med betalingskort. I Tønder er der endnu ikke sat ladestandere op.

- Der har været stop for opsætning af standere ved sygehuset pga. manglende lovhjemmel. Der arbejdes på ændring af loven, men før det sker, er der desværre ikke ladestandere på vej i Tønder, fortæller Paul Erik Busch

Download Spirii Go

APPFWU01V