Abirateron
Behandling og udlevering
Denne information er tænkt, som en hjælp til at få overblik over behandlingen.
Husk, at dine pårørende også kan have gavn af at læse informationerne for bedre at kunne støtte dig i forløbet.
Du har talt med en læge om din prostatakræft og at din PSA-værdi er steget. I har sammen besluttet at du skal starte en supplerende behandling med abirateron. Tabletterne udleveres fra vores ambulatorium.
Den supplerende behandling foregår med medicin som indeholder stoffet abirateron. Sammen med abirateron skal der tages fast Prednisolon.
Abirateron
- Hver tablet indeholder 500 mg
- Din daglige dosis er 2 tabletter (1000 mg)
- Tabletterne skal indtages fastende, hvorfor vi anbefaler at tage abirateron til natten, da du skal tage tabletterne mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid.
- Du må gerne drikke vand sammen med tabletterne.
Prednisolon
Prednisolon er et syntetisk binyrerbarkhormon, der dæmper immunsystemet og aktiv betændelse i kroppen.
NB! Det er meget vigtigt, at du aldrig selv stopper behandlingen med Prednisolon, uden samråd med en læge. Det skyldes at binyrernes produktion kan være sat i stå, og derfor kræver en nedtrapning/udtrapningsplan.
Dosering
- Du skal tage tablet Prednisolon efter ordination.
- Du skal tage 1 tablet på 5 mg, hvis du er hormonsensitiv.
- Du skal tage 2 tabletter af 5 mg, hvis du er kastrationsresistent.
Du skal møde i ambulatoriet og her får du udleveret både abirateron og prednisolon.
Abiraterone æskerne indeholder 56 tabletter som rækker til 28 dage. Prednisolon glas indeholder 100 stk.
Bivirkninger
Vanlige
- Væskeophobning i ben eller fødder
- Højt blodtryk
- Muskelsvækkelse, muskeltrækninger
- Urinvejsinfektion
- Diarre
Almindelige
- Påvirkede blodprøver
- Hjerteproblemer i form af brystsmerter, forstyrrelse i hjerterytmen, hjertesvigt.
Før behandling
Du får udleveret medicin til 4 uger.
Du skal kunne måle dit blodtryk derhjemme.
Sørg for at have et blodtryksapparat.
Kontrolforløb
Efter 14 dage
En sygeplejerske ringer til dig og spørger til eventuelle bivirkninger. Du skal forberede dig ved at måle dit blodtryk inden opkaldet
Efter 28 dage
Du møder til kontrol hos sygeplejersken.
Inden besøget skal du have taget blodprøver.
Lægen har godkendt dine prøvesvar inden din aftale.
Hvis alt ser fint ud, får du medicin til yderligere 2 måneder.
Du fortsætter med at måle blodtryk hjemme før hver kontrol eller ved ændringer i din almen tilstand.
Efter 3 måneder
Du møder til samtale med en læge.
Blodprøver tages inden besøget.
Fremover skal du til kontrol hver 3. måned.
Langtidsplan
Kontrol og udlevering af medicin hver 3. måned.
På sigt kan kontrol foregå via telefon.
Medicin kan eventuelt sendes til dit lægehus.
Vigtigt
Tag medicinen som aftalt, og mål blodtryk regelmæssigt.
Kontakt altid ambulatoriet, hvis du oplever bivirkninger, faldtendens eller andre helbredsmæssige ændringer.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79973800
|
|
pinfoSHS-2096609833-23 184781 | 20.09.2026 |