Enzalutamid
Behandling og udlevering
Du har talt med en læge om din prostatakræft og at din PSA-værdi er steget.
I har sammen besluttet at starte en supplerende behandling med enzalutamid tabletter, der udleveres fra vores ambulatorium.
Enzalutamid
- Hver tablet indeholder 40 mg.
- Din daglige dosis er 4 tabletter (i alt 160 mg)
- Tag alle tabletterne på én gang, sammen med et glas vand.
- Du kan tage dem med eller uden mad.
- Tabletterne skal synkes hele - de må ikke tygges.
Mulige bivirkninger (almindelige)
- Træthed og nedsat energi
- Svaghed og øget risiko for fald/brud
- Forhøjet blodtryk
- Hedeture
- Hvis du oplevet gener eller bekymrende symptomer, skal du kontakte ambulatoriet.
Opstart og kontrolforløb
Før behandling
Du får udleveret medicin til 4 uger.
Du skal kunne måle dit blodtryk derhjemme.
Sørg for at have et blodtryksapparat
Efter 14 dage
En sygeplejerske ringer til dig og spørger til eventuelle bivirkninger, du skal forberede dig ved at måle dit blodtryk inden opkaldet.
Efter 28 dage
Du møder til kontrol hos sygeplejersken.
Inden besøget skal du have taget blodprøver.
Lægen har godkendt dine prøvesvar inden din aftale.
Hvis alt ser fint ud, får du medicin til yderligere 2 måneder.
Du fortsætter med at måle blodtryk hjemme før hver kontrol eller ved ændringer i din almen tilstand.
Efter 3 måneder
Du møder til samtale med en læge.
Blodprøver tages inden besøget.
Fremover kontrolleres du hver 3. måned.
Langtidsplan
Kontrol og udlevering af medicin hver 3. måned.
På sigt kan kontrol foregå via telefon.
Medicin kan eventuelt sendes til dit lægehus.
Vigtigt
Tag medicinen som aftalt, og mål blodtryk regelmæssigt.
Meld altid til ambulatoriet, hvis du oplever bivirkninger, faldtendens eller andre helbredsmæssige ændringer.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 7997 3800
|
|
pinfoSHS-2096609833-83 187485 | 18.09.2026 |