Epididymitis
Betændelse i bitestiklen
Definition
Betændelse i bitestiklen, epididymis
Forekomst
- Mindre end 1 tilfælde per 1.000 patienter per år, men nøjagtige tal foreligger ikke og forekommer sjældent før den kønsmoden alder.
- Hos yngre mænd (<35 år) er seksuelt overført infektion hyppigst klamydia, sjældnere gonorre.
- Hos mænd >35 år skyldes infektionen hyppigst gram negative stave.
- Kan også være komplikation til underliggende urologisk sygdom eller nylig instrumentering.
- En ikke-infektiøs variant (inflammation) kan optræde 2-3 dage efter traume med samtidig hævelse i testiklen, som skyldes et reaktivt ødem.
Diagnosen stilles ud fra
- Smerter i skrotum samt palpabel hævelse og ømhed af bitestiklen.
- Som regel ensidig hævelse, rødme og lokal varme
- Samtidig høj feber med evt. påvirket almentilstand
- Ultralydsundersøgelse kan understøtte diagnosen
Symptomer
- Tiltagende tyngdefornemmelse og smerter i pungen samt udstråling til maven
- Kulderystelser, temperaturstigning til 39-40°C
- Hævelse og betydelig ømhed i den ene bitestikel
- Reaktivt vandbrok samt varme og rødme af huden
- Sviende og hyppig vandladning ofte ledsaget af udflåd fra penis
Behandling
Sengeleje og smertestillende behandling vil lindre de første dage.
Smertebehandling
Medicinsk:
Der anbefales smertebehandling med tablet Paracetamol (Panodil / Pamol / Pinex) 2 stk. af 500 mg, max 4 gange i døgnet. Dette er håndkøbsmedicin.
Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, kan du supplere med Ibumetin 400 mg x 3 daglig. Dog skal du konferere med en læge om du tåler dette inden opstart.
Is-behandling
En ispose kan bruges som smertebehandling, da den kan mindske hævelse og ømhed. Isposen pakkes altid ind i et stykke stof (viskestykke, stofble, håndklæde) inden den placeres på det ønskede sted (pungen, lysken mm.)
Det er meget individuelt hvor længe man kan holde isposen på. Der er ingen restriktioner om dette. Dog skal den fjernes når den ikke længere er kold. Intervallet for hyppighed er op til den enkelte, alt efter
hvor godt du oplever det lindre/hjælper.
En ispose kan være:
En pose frosne ærter, Isterninger (ca. 12 stk. i en plastikpose) eller gelpose (kan købes flere steder på nettet). Du kan også selv lave din egen ispose, ved at fylde vand i et hygiejnebind og fryse dette. Det kan efterfølgende formes.
Tætsiddende underbukser
Tætsiddende underbukser kan være smertelindrende effekt da de kan støtte pungen og dermed modvirke hævelse. Løft pungen en anelse og ligge evt. et lille bind under. Bliver hævelsen og ømheden udtalt/tiltagende, eller du oplever feber bør du kontakte egen læge.
Antibiotisk behandling
Kontrol
Ca. efter en måned.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 7997 3800
|
|
pinfoSHS-2096609833-115 150580 | 18.09.2026 |