Erleada
Behandling og udlevering
Du har talt med lægen om din prostatakræft og at din PSA-værdi er steget. I har sammen besluttet at starte en supplerende behandling med erleada.
Behandlingen gives i tabletform og tabletter udleveres fra vores ambulatorium.
Erleada
Hver tablet er på 60 mg.
Din daglige dosis er 4 tabletter (i alt 240 mg)
Tabletterne synkes hele og tages samlet med et glas vand. Det har ingen betydning om de tages sammen med et måltid
Bivirkninger
- Diarre
- Faldtendens (risiko for brud)
- Vægttab
- Nedsat appetit
- Smerter i leddene
- Hududslæt
- Forhøjet blodtryk
- Hedeture
Før behandling
Du får udleveret medicin til 4 uger.
Du skal kunne måle dit blodtryk derhjemme.
Sørg for at have et blodtryksapparat
Kontrolforløb
Efter 14 dage
En sygeplejerske ringer til dig og spørger til eventuelle bivirkninger, du skal forberede dig ved at måle dit blodtryk inden opkaldet.
Efter 28 dage
Du møder til kontrol hos sygeplejersken.
Inden besøget har du fået taget blodprøver og eventuelt hjertediagram (EKG).
Lægen har godkendt dine prøvesvar inden din aftale.
Hvis alt ser fint ud, får du medicin til yderligere 2 måneder.
Du fortsætter med at måle blodtryk hjemme før hver kontrol.
Efter 3 måneder
Du møder til samtale med en læge.
Blodprøver tages inden besøget.
Fremover kontrolleres du hver 3. måned.
Langtidsplan
Kontrol og udlevering af medicin hver 3. måned.
På sigt kan kontrol foregå via telefon.
Medicin kan eventuelt sendes til dit lægehus.
Vigtigt
Tag medicinen som aftalt, og mål blodtryk regelmæssigt.
Meld altid til ambulatoriet, hvis du oplever bivirkninger, faldtendens eller andre helbredsmæssige ænd
ringer.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 38 00
|
|
pinfoSHS-874998298-382 | 17.09.2026 |