Forløbsansvarlig læge
Information til patienter og pårørende
Denne pjece indeholder information til dig omkring det at have en forløbsansvarlig læge.
Når du får tildelt en forløbsansvarlig læge, vil denne læge være den overordnede tovholder på dit behandlingsforløb på Afsnit for Urinvejskirurgi. Formålet er at skabe tryghed og sammenhæng i dit sygdoms- og behandlingsforløb.
Det betyder, at vi vil tilstræbe, at du fortrinsvis ser denne læge til dine ambulante besøg.
I visse situationer kan du dog også møde andre læger og sygeplejersker. Fx hvis din sygdom holder sig i stabil fase.
Din forløbsansvarlige læge vil dog altid blive orienteret ved væsentlige ændringer i dit sygdomsforløb.
Kontakt til os
De ambulante besøg er beregnet til at afklare diverse spørgsmål. Skriv gerne dine spørgsmål ned, og medbring dem til dit besøg.
Har du derudover behov for at komme i kontakt med afdelingen, kan du skrive til os via sikker-mail:
- Log ind på Borger.dk med MitID
- Klik på Digital post
- Klik på Skriv ny besked
- Modtager: Vælg myndighed > Regioner > Region Syddanmark
- Kategori: Vælg kategori > SHS Sygehus Sønderjylland > SHS Afdelinger > SHS Dagkirurgi > SHS Urinvejskirurgi Aabenraa - her finder du afdelingens digitale postkasse
Telefon
Du kan kontakte Afsnit for Urinvejskirurgi hver dag. Sygeplejersken træffes bedst mellem 7:30 – 8:15.
I mange tilfælde kan spørgsmål besvares af en sekretær eller en sygeplejerske.
I andre tilfælde vil det kræve en læge. Din forløbsansvarlige læge vil blive orienteret, og du vil hurtigst muligt få et svar.
Din forløbsansvarlige læge er:
________________________________________________________
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 7997 3800
|
|
pinfoSHS-2096609833-180 187296 | 18.09.2026 |