Operation for kort penisbånd
Information vedrørende operation
Operation for kort penisbånd (frenulum breve)
Et kort penisbånd på indersiden af penis medfører smerter ved samleje og eventuel sprængning med efterfølgende blødning.
Operationen foregår i lokalbedøvelse og kun sjældent i fuld bedøvelse hos voksne.
Under operationen laver man enten en overklipning af penisbåndet på tværs og sammensyr det på langs.
Når operationen foregår i lokalbedøvelse, understreger det, at når bedøvelsen virker, kan man mærke berøring men ikke smerter. Operationen varer cirka 10 minutter
Før operationen
Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du aftale med lægen, om du skal holde pause med det inden operationen.
Forberedelse
Om morgenen før operationen skal du fjerne al hår i det viste område ved hjælp af en ladyshaver eller en hårtrimmer. Se Forberedelse til operation
Du må ikke bruge engangsskraber og lave glatbarbering, da det kan give rifter i huden.
Dermed øges risikoen for betændelse, som kan medføre aflysning af operationen. Hvis du ikke selv kan foretage hårfjernelse, vil afdelingen hjælpe dig.
Efter operationen
Der kan efter operationen være smerter og ømhed i operationsområdet, især ved vandladning. Det er helt normalt og forsvinder efter cirka 2-3 dage.
Det anbefales at du har anskaffet noget smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. paracetamol (pinex eller pamol) inden operationen, så det kan benyttes efter operationen.
Huden omkring penis og pung kan efter operationen være hævet og misfarvet. Det er helt normalt og forsvinder i løbet af en uge.
Forsvinder hævelsen ikke, kommer der rødme omkring såret, varme og væske eller får du feber, skal du
kontakte din egen læge.
Hold dig i ro det første døgn.
Skyl såret under rindende vand efter toiletbesøg.
Læg penis op ad maven i et par stramtsiddende underbukser de første dage.
Tråde og kontrol
Sårene er syet med opløselige tråde, som forsvinder af sig selv.
Der er normalt ikke brug for kontrol.
Trådene kan dog afklippes efter 8 -10 dage hvis sårhelingen er fuldstændig.
Sygemelding
Der er sjældent behov for at blive sygemeldt.
Samleje
Undgå samleje de første 2 uger.
Herefter vil kondom og glidecreme kunne virke befordrende de næste 3-5 uger
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 38 00
|
|
pinfoSHS-2096609833-90 | 10.06.2026 |