Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af blæren

Cystoskopi

Hvad er en cystoskopi?

En cytoskopi er en kikkertundersøgelse af blæren. Til en cystoskopi bruger man synets hjælp til at undersøge blærens indre. Gennem dit urinrør indføres et tyndt fleksibelt rør med kikkertlinse, så lægen kan se blærens slimhinde.

Er undersøgelsen forbundet med smerter?

Undersøgelsen kan være ledsaget af lidt ubehag, især for mænd.

For at mindske ubehaget under undersøgelsen, vil du få sprøjtet lokalbedøvende creme op i urinrøret.

Hvor lang tid varer undersøgelsen?

Undersøgelsen er kortvarig og varer kun 2-4 min.

Kan jeg få eftervirkninger?

Der er ikke større eftervirkninger, men i det første døgn efter undersøgelsen, kan der være svie ved vandladning. Der kan muligvis ses en lille smule blod i urinen. Dette kan afhjælpes meget, hvis du drikker rigeligt (ca. 1 liter væske) umiddelbart efter undersøgelsen.

Hvis du oplever at urinen bliver plumret, ildelugtende og det fortsætter med at svie samt at du evt. får feber, kontakt da venligst din egen læge. Du kan eventuelt have fået en urinvejsinfektion.

Du må henvende dig på tlf. 79973800 indtil kl. 15, i tilfælde af komplikationer, derudover henvises til at


kontakte lægevagten eller egen læge.

Kontakt

Urinvejskirurgi

Urinvejskirurgi, Ambulatorium

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 38 00

 


pinfoSHS-2096609833-149 145249   |   18.09.2026

APPFWU01V