Knude i testiklen
Information vedrørende forløb
Du har fået konstateret en knude i din ene testikel.
Vi planlægger en operation, hvor vi fjerner eller tager prøve af testiklen.
Inden vi kan operere dig, har vi brug for flere undersøgelser. Du får denne oversigt, så du bedre kan holde rede på dato, undersøgelser og grunden til, de bliver foretaget.
Dags Dato
- Information om det, vi har set på ultralydsskanningen. Desuden planlægning af forløbet og vurdering med henblik på operationstype.
- Bestilling af blodprøver og evt. EKG
- Journalskrivning og tilsyn ved narkoselæge.
- CT-scanning af lungerne og maven med henblik på eventuel spredning af sygdom til lungerne.
Du står overfor et behandlingsforløb, der kan medføre forringet sædkvalitet. Du tilbydes derfor at få deponeret sæd på Fertilitetsklinikken på Odense Sygehus.
Ved ønske om sæddeponering skal du orientere lægen, som vil henvise dig til Fertilitetsklinikken. Du bliver indkaldt derfra.
Det videre forløb
Du Indlægges som Dagkirurgisk patient og forløbet kan foregå i Vejle eller Odense.
Du skal møde fastende og bliver opereret denne dag. Se faste og tørste regler i pjecen "Bedøvelse". Du skal raseres på pungen før du møder til operation. Vær varsom og rids ikke huden. Du bliver udskrevet samme dag.
Der aftales med dig, hvordan du får svaret på CT-scanningen, blodprøverne og operationen, det kan være telefonisk eller ved et ambulant besøg i ambulatoriet.
Du skal have gentaget blodprøver på 3. og 5. dagen efter operationen (disse er bestilt og kan tages på dit lokale sygehus).
Gode råd til behandling efter operationen
Sengeleje og smertestillende behandling vil lindre de første dage.
Smertebehandling
Der anbefales smertebehandling med tablet Paracetamol (Panodil
/ Pamol / Pinex) 2 stk. af 500 mg. Max 4 gange i døgnet. Dette er håndkøbsmedicin.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan du evt. supplerer med Ibumetin 400 mg x 3 daglig. Dog skal du
konferere med en læge om du tåler dette inden opstart.
Is-behandling
En ispose kan bruges som smertebehandling, da den kan mindske hævelse og ømhed.
Isposen pakkes altid ind i et stykke stof (viskestykke, stofble, håndklæde) inden den placeres på det ønskede sted (pungen, lysken mm.)
Det er meget individuelt hvor længe man kan holde isposen på. Der er ingen restriktioner for dette. Dog skal den fjernes, når den ikke længere er kold. Interval for hyppighed er op til den enkelte, alt efter hvor godt du oplever det lindre/hjælper.
Ispose
En pose frosne ærter, Isterninger (ca. 12 stk. i en plastikpose) eller gelpose (kan købes flere steder på nettet)
Men du kan også selv lave din egen ispose, ved at fylde vand i et hygiejnebind og fryse disse. De kan efterfølgende formes.
Arbejde og aktivitet
Efter 24 timer må du gerne tage et brusebad. Dit sår er lukket med selvopløselige tråde, der selv falder ud af sig selv indenfor 10-14 dage. De første 2 uger efter operationen skal du tage det med ro, og afholde fra tunge løft (>5 kg) samt ingen voldsom sport. Almindelige erhverv uden tunge løft, kan genoptages efter få dage.
Tætsiddende underbukser
Tætsiddende underbukser kan være smertelindrende effekt, da de kan støtte pungen og på den måde modvirke hævelse. Løft pungen en anelse og ligge evt. et lille bind under. Bliver hævelsen og ømheden udtalt/tiltagende, eller du oplever feber bør du kontakte egen læge.
Vi håber, dette vil hjælpe dig til at holde rede på forløbet og håber, du får et godt forløb. Spørg undervejs og tag gerne pårørende med.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 7997 3800
|
|
pinfoSHS-2096609833-173 120270 | 18.09.2026 |