Nyrekateter

Nefrostomikateter

Forbindingsskift, fiksering og skylning

Du har fået anlagt et nyrekateter (nefrostomikateter) for at sikre, at der er frit afløb for urinen.

Forskellige sygdomme kan være årsag til, at urinen ikke løber frit ned i blæren. Katetret skal blive i nyren i en periode, enten som midlertidig behandling, eller i visse tilfælde som livslang behandling.

Hvad er et nyrekateter?

Kateteret er et tyndt, blødt rør, der er anlagt gennem huden direkte ind i nyren. Kateteret holdes på plads i nyren af en krølle, eller af en ballon for enden af kateteret. Ude på huden fikseres kateteret yderligere ved hjælp af en forbinding.

Giver kateteret nogle gener?

I begyndelsen kan kateteret forårsage ubehag i form af ømhed eller smerter ved nyren, men de forsvinder som regel efter et par dage. De første par dage kan der være blod i urinen, og det kan bløde lidt fra indstiksstedet.

Kan man leve normalt med kateteret?

Ja - man kan leve næsten normalt. Man kan arbejde og passe sine fritidsinteresser, men ikke gå i svømmehal. Med hensyn til sport, må man prøve sig frem. Man må gerne tage brusebad, men ikke karbad på grund af risiko for infektion.

Væskeindtag

Det anbefales at drikke 1,5 - 2 liter i døgnet.

Observationer

• Funktion af nefrostomikateter og urinens udseende.
• Vigtigt at kateterposen altid hænger under nyre niveau.
• Smerter ved nyreregionen / flanken.
• Feber
• Der skal ved skift af forbinding altid observeres for tegn på infektion i huden omkring indstiksstedet.

Kateterpose

Kateteret tilsluttes en steril urinpose. Urinposen kan anbringes på lår eller læg ved hjælp af velcrobånd eller en speciel netpose. Urinen tømmes i toilettet ved at åben bundventilen på urinposen. Urinposen skal tømmes når den er 3/4 fuld. Efter tømningen aftørres bundventilen med toiletpapir. Det kan være nødvendigt at tømme posen i løbet af natten, alt efter hvor meget urin der produceres.

Kateterposen og mellemstykke (slange mellem nyrekateter og pose. Se billedet nederst på siden) skal skiftes minimum én gang ugentlig eller efter behov.

Placering af kateter

Der må ikke komme knæk eller træk på kateteret. Derfor er det nødvendigtat fiksere kateteret med plaster på maven. Posen kan sættes med modsatte lår eller læg, således at kateterslangen løber skråt hen over maven. Posen kan også sættes på samme lår eller læg med kateterslangen fikseret lige ned langs siden.

Personlig hygiejne

Der skal altid foretages håndvask før og efter berøring af kateter og urinpose.

Forbindingsskift og fiksering

Forbindingen over indstiksstedet og mellemstykket skal skiftes af en sygeplejerske 1 gang ugentligt og ved behov hvis forbindingen er løs, forurenet eller våd.

På sygehuset anvendes steril teknik ved skift af forbinding. Det er vigtigt, at der ikke trækkes i kateteret under proceduren, da dette kan medføre dysfunktion.

Problemer med nefrostomikateter

Hvis der opstår feber, blod i urinen, smerter over lænden eller urinsivning fra indstiksstedet, skal hjemmesygeplejerske eller egen læge kontaktes.

Hvis kateteret pludselig ikke fungerer, kan det skyldes:

• Knæk på kateterslangen.
• Kateteret ligger forkert eller er gledet ud.
• Kateteret er stoppet til med krystaller, blod eller pus.
• Nedsat eller manglende væske indtag.

Kan man ikke selv løse årsagen til den manglende urinproduktion i posen, kontaktes hjemmesygeplejersken.

Hvis den manglende funktion skyldes tilstopning, kan der forsigtigt skylles på kateteret med 2-5 ml sterilt NaCl. Der skylles gennem 3-vejshanen på kateterslangen. Hvis der ikke er monteret en 3-vejshane på mellemstykket må sygeplejersken skille mellemstykke og nefrostomikateter slangen fra

hinanden. Der desinficeres udvendigt med injektionsserviet (Ethanol 70%, Klorhexidin 0,5%) før slange og katetret adskilles for kateterskylning og der skylles forsigtig. Mellemstykket skiftes herefter. Såfremt der er behov for gentagende skylninger, skal der skiftes til et mellemstykke med 3-vejshane.

Metode

Desinficer studsen på 3-vejshanen inden den sterile sprøjte med NaCl kobles på.

Sprøjt forsigtigt 2-5 ml NaCl ind i nyrepelvis gennem nefrostomikateteret.

Hvis der mærkes modstand, skal skylningen ophøre.   Hvis der er frit indløb og tilbage træk, må skylleproceduren gerne gentages 2-3 gange, for at sikre fri passage.

Åben trevejshanen så der er åben til posen eller forsøg at trække skyllevæsken tilbage i sprøjten.

Påsæt ny afslutningsprop på 3-vejshanen.

Observer nu at nefrostomikateteret fungerer optimalt efterfølgende.

Hvis det fortsat ikke fungerer og/eller patienten har smerter og/eller feber skal hjemmesygeplejen eller sygehuset kontaktes.

Et nefrostromikateter som ikke fungerer må ikke fjernes. Hvis indstikskanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte genanlægges i samme kanal, uden de store gener for patienten

Skift af nefrostomikateter

Under normale omstændigheder skal et nefrostomikateter skiftes ca. hver 6. - 8. uge. Dette foregår ambulant i røntgen afdelingen. Der er ingen forberedelser og man går hjem samme dag.

Kontakt ved uheld

Glider kateteret ud ved et uheld eller får du komplikationer inden for det første døgn, kontakt da:

Indtil kl. 18 : Dagkirurgisk Afdeling Aabenraa, tlf.

79973800

Efter kl. 18 på og indtil næste dags morgen kontaktes Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt på tlf. 79409415

Ved behov kan du efter 1. døgn kontakte din egen læge/vagtlæge.

Et nyt kateter kan oftest genanlægges i samme kanal, hvis det sker inden for kort tid.

Bestilling af poser og forbinding

Hvis kateteret er en midlertidig behandling, skal poser og forbindinger udleveres fra sygehuset. Er kateteret derimod en permanent løsning, ansøges der om en bevilling til materialer.

Når bevillingen er gået igennem, bestilles materialer via kommunen.

Der kan bestille materialer på tlf. 79 97 38 00

på alle hverdage mellem 07.30 -08.15

Eller via sikker mail på borger.dk

Materialer til ugentligt skift af et nyrekateter

1 Sterilt skiftesæt

1 mellemstykke

1 sæt Sterile handsker

En Isotonisk NaCl 0,9% 20 ml

Steril gaze swabs af 5x5cm og

af 10x10cm

4 Vandtæt plaster - (lige nu hedder det Opsite

Flexigrid)

Benpose til poseskift samt fixering af posen

Find materialerne frem, og fjern den gamle forbinding.

4. Forbindingen afsluttes med et større stykker(10x10cm) gaze. Disse vendes rundt om slangen samt omkring connectoren.

5. Der fikseres nu med vandafvisende plaster. Kateterslangen skal fikseres hen over abdomen, og posen fastgøres på modsatte lår, så knæk og træk på slangen modvirkes.

Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79973800

pinfoSHS-2096609833-194 144959   |   21.10.2026