Skip til primært indhold

Orgovyx

Tabletbehandling ved prostatakræft

Prostata kaldes også blærehalskirtlen og er placeret under mandens urinblære. Urinrøret løber gennem prostata. Prostatas primære funktion er produktion af sædvæske, som tilføres sædcellerne.

Væksten af kirtlen stimuleres af det mandlige kønshormon testosteron, som dannes i testiklerne.

Det er normalt, at prostata vokser med alderen.

Prostatakræft

Prostatakræft er en hyppigt forekommende kræftform, der ses primært hos mænd over 50 år.

Risikoen stiger med alderen.

Danmark er et af de lande, hvor forekomsten af prostatakræft er høj. Årsagen til prostatakræft kendes ikke.

Mange mænd har kræftceller i prostata uden af de nogensinde udvikler sig til en behandlingskrævende sygdom.

Behandlingen af diagnosticeret prostatakræft, afhænger af hvilket stadie sygdommen er i.

Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan bremses.

Det er karakteristisk for prostatakræft, at de enkelte kræftceller er afhængige af det mandlige kønshormon testosteron.

Testosteron bidrager til, at kræftcellerne kan vokse og dele sig.

Behandling

Ved behandling fjernes eller blokeres testosteron og så går langt de fleste kræftceller til grunde, hvilket vil medføre en bedring af sygdommen.

Fjernelse af det hormonproducerede væv i testiklerne ved en operation, er en effektiv metode til at stoppe produktionen af testosteron. Virkningen indtræder straks. Det er et lille indgreb som foregår i dagkirurgisk regi.

Som alternativ til fjernelse af testiklerne, er der lægemidler, der standser produktionen af testosteron i testiklerne. Det kaldes en medicinsk kastration.

Behandling med Orgovyx

Når lægemidlet Orgovyx vælges som behandling er det ofte et skift fra injektionsbehandling med degarelix, grundet at du har fået allergiske bivirkninger eller er meget generet af injektionerne i maven, som kan give infiltrationer med efterfølgende smerter og gener.

Orgovyx er vederlagsfri medicin som udleveres fra afdelingen som kontrollerer din prostatakræft.

Behandlingen startes med 3 stk. tabletter den første dag og derefter en tablet daglig.


Bivirkninger

De fleste patienter vil efter få måneders behandling miste lysten til sex og evnen til at få rejsning.

Omkring 50 procent vil opleve hedeture, som dem kvinder oplever i overgangsalderen.

Dette er sjældent den stor gene, men kan i svære tilfælde behandles med medicin, som vi kan tilbydes dig i ambulatoriet.

Nogle mænd oplever også træthed, humørsvingninger og en ændret fedtfordeling.

Skægvæksten bliver mindre, men stemmen bliver derimod ikke lysere, som mange er urolige for.

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere har syntes om.

Andre bivirkninger kan være

Forhøjet blodtryk, hjertekar sygdomme, ledsmerter og øget risiko for depression. Hos nogle mænd kan måles et fald af kalk indholdet i knoglerne (knogleskørhed), hvilket kan øge risikoen for knoglebrud.

En knogleundersøgelse (DXA-scanning) er relevant i opstarten og efterfølgende til kontrol afhængig af anbefalingen, der gives efter hver scanning.

Anbefalinger

For at undgå knogleskørhed anbefales du, at påbegynde indtag af ekstra tilskud af kalk og D-vitamin.

Vi anbefaler, at tabletten indeholder Calcium og D-vitamin som minimum.

Kalk administreres to gange om dagen f.eks. morgen og aften.

Mælkeprodukter og ost samt dagslys anbefales dagligt.

Det er en god ide at holde sig fysisk aktiv og spise sundt og varieret.

Det kan reducere nogle af bivirkningerne ved behandlingen, og samtidig får det de fleste til at føle sig bedre tilpas.

Kontakt

Urinvejskirurgi

Urinvejskirurgi, Ambulatorium

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 38 00

 


pinfoSHS-2096609833-24 183795   |   20.09.2026

APPFWU02V