Skip til primært indhold

Sakralnervestimulering

SNS - Pacemakerbehandling  

Sakralnervestimulation er en behandlingsmulighed for problemer med overaktiv blære eller manglende evne til at tømme blæren.

Den kan også anvendes til forstoppelse og ved ufrivillig afgang af afføring.

Nerverne til blære, tarm og bækkenbund udgår fra rygmarven og sender information til og fra hjernen.

Hvis signalerne ikke fungerer normalt, kan det medføre problemer med blære og/eller tarm.   Denne behandling hjælper med at genoprette den normale nerveaktivitet, så vandladningen kan blive normal eller forbedres.

  Ikke alle patienter kan hjælpes, men resultater viser, at hos 60-70% er effekten tilfredsstillende.

Operationen foregår i Odense så betragt blot denne pjece som vejledende.

Hvordan foregår operationen

Operationen foregår i bedøvelse ad 2 gange og begge gange med indlæggelse via Dagkirurgisk afdeling.

Ved den første operation som foregår i fuld bedøvelse indsættes en elektrode, og er der tydelig effekt af behandlingen, indsættes pacemakeren 2 -3 uger senere. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og du ligger på maven. Det hele foregår røntgen kontrolleret. En tynd elektrode placeres tæt på sakralnerverne, og der stimuleres med svag strøm.

En lomme til den fremtidige pacemaker forberedes øverst i den ene balde.

Elektroden føres ud gennem huden og forbindes til den stimulator, der bæres i et elastikbælte om livet. Operationsområdet dækkes med en tætsluttende forbinding.

Efter operationen

Du vil du blive informeret om funktionen af stimulator og fjernbetjening samt rådgivet om forholdsregler og videre forløb. Programmering af pacemaker sker efter operationen.

Derfor er det vigtigt at du selv kan medvirke til at fortælle, hvor stimulationen kan mærkes, for at få det bedste resultat.

Stimulationen vil mærkes som en snurren eller prikken omkring endetarm og kønsorganer.

Når du føler dig klar, må du tage hjem.

Du vil ved forundersøgelsen få udleveret et Væske- og Vandladningsskema som vi vil bede dig medbringe til kontrol.


Forholdsregler

Du må ikke gå i bad, da forbindingen ikke må blive våd. Undgå tunge løft og kun foretage forsigtige bevægelser med lænden, så elektroden ikke forskubber sig.

Sygemelding

Sygemelding fra arbejdet er afhængigt af hvad du beskæftiger dig med. Tal med personalet om dette inden udskrivelsen.

Seksualitet

Implanteret pacemaker begrænser ikke din seksuelle aktivitet men i testperioden bør du undgå det pga.

bevægelserne kan beskadige og flytte elektroden.

Komplikationer

De første dage kan der være let blødning fra operationssåret. Dette er normaltog ophører af sig selv. Bliver forbindingen gennemblødt skal du kontakteafdelingen. Løsner forbindingen sig skal den forstærkes af din egen læge eller hjemmesygeplejersken. Du vil ved forundersøgelsen få udleveret forbindings materiale.

Der er en lille risiko for infektion. For at forebygge dette, får du behandling med antibiotika i 3 døgn.

Anden operation med indsættelse af pacemaker (stimulator)

Er der tilfredsstillende effekt af stimulationen, indsættes pacemakeren. Ellers bliver elektroden fjernet igen.

Operationen foregår denne gang i lokalbedøvelse, og er et lille indgreb.

Pacemakeren placeres i lommen øverst i balden, og kobles til elektroden. Den vil være usynlig under operationsarret.

Forbindingen fjernes efter 2 døgn, og du må gå i bad 14 dage efter indsættelse af pacemaker. Trådene kan fjernes hos din egen læge efter 10 dage. Der gives antibiotika i 3 døgn.

Programmering af pacemakeren

Pacemakeren bliver programmeret af lægen eller sygeplejersken i afdelingen.

Der er mulighed for at installere flere programmer. Du får udleveret en fjernbetjening og får instruktion i dens funktion. Stimulationen er mærkbar i starten og når der ændres på indstillingen. Senere vil de fleste kun sjældent mærker stimulationen.

Kontrol

Der aftales kontrol i ambulatoriet efter en uge.

Der skal som regel justeres på indstillingerne i starten for at opnå den bedst mulige virkning.

Medbring dit udfyldte Væske- og Vandladningsskema.

Medbring altid din fjernbetjening ved hospitalsbesøg.

Pacemakeren udskiftes når batteriet udløber, ofte efter 4-8 år.


Forholdsregler

Du får udleveret et ID-kort, som er bevis på det indopererede materiale. Du bør altid opbevare det på dig. ID-kortet vises i lufthavne, da stimulatoren kan udløse reaktion i metaldetektoren.

Du må ikke behandles med kortbølge eller ultralyd i forbindelse med fysioterapi. Du må heller ikke få foretaget MR scanning.

Hvis det bliver aktuelt, skal din læge kontakte Urinvejskirurgi.

Ved kremering skal pacemakeren fjernes inden.

Kontakt

Dagkirurgi

Urinvejskirurgi, Dagkirurgi

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 38 00

 


pinfoSHS-2096609833-153 145235   |   10.06.2026

APPFWU01V