Skip til primært indhold

Til dig der skal opereres i Vejle

Information

Det er blevet besluttet sammen med dig at du skal tilbydes en operation, som foregår på Urinvejskirurgisk afdeling, Vejle Sygehus.

Forberedelse til operation

Forberedelsen gøres oftest i Aabenraa, men i nogle tilfælde er det ikke nødvendigt. I så fald vil du blive kontaktet telefonisk af en læge fra Vejle kort før operationen. Tiden til telefonaftalen vil blive sendt til dig i din e-Boks eller via posten. Der vil være særlige hensyn at tage hvis du har diabetes og/ eller får blodfortyndende behandling. Dette orienteres du om ved forberedelsen.

Cirka en uge før din operation

En uge før din ankomst vil en sygeplejerske eller læge tjekke op på, om alt er klar til operationen. Ved behov vil sygeplejersken eller lægen ringe til dig. Derudover vil du eventuelt blive ringet op af en farmakonom et par dage før operationen, som vil gennemgå din medicinliste med dig.

Dagen før din operation

Du skal ringe til sengeafsnittet i Vejle på tlf. 79 40 94 40 mellem kl. 13.30-14.30 hverdagen før din operationsdato for at høre, hvornår du skal møde på operationsdagen.

Parkering

Du har mulighed for at læse om parkeringsforhold på Vejle Sygehus på hjemmesiden:

https:// sygehuslillebaelt.dk/patienter/parkering/parkering-ved-vejle-sygehus

Transport

Se pjecen "Transport til og fra sygehuset" om du opfylder kriterierne for at få transport.

Du aftaler transport med vores sekretær, som ringer dagen før din operation.

Du kan søge om befordringsgodtgørelse på skærmene ved sengeafsnittets indgang.

Du kan forvente at blive udskrevet samme dag, som du bliver opereret medmindre andet er aftalt. Du skal derfor sørge for at have en pårørende, som kan hente dig eller du kan benytte flextaxa, hvis du er berettiget til det.

Patienthotel

Der kan være mulighed for at benytte vores patienthotel til en overnatning før din operation. Når du modtager din operationsdato, skal du ringe til vores sekretær på tlf. 79 40 54 60, så vil sekretæren undersøge muligheden for overnatning på hotellet.

Hvis du skal overnatte på patienthotellet, er det vigtigt, at du medbringer alle de ting, som du har behov for under besøget. Patienthotellet har ikke mulighed for at give medicin eller hjælpemidler.

Din pårørende kan overnatte på samme værelse som dig for 250 kr.

Der er også mulighed for at en pårørende kan overnatte alene på patienthotellet for 450 kr.

Begge priser er inkluderet alle måltider, drikkevarer samt håndklæder og linned.

Efter operation

Hvis du efter din operation har brug for at tale med en læge, får feber eller andre symptomer på infektion som beskrevet i din pjece, skal du kontakte vores afdeling i Vejle på tlf. 79 40 94 00.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Urinvejskirurgisk Afdeling i Aabenraa indtil kl. 15.00.

Derefter kan du kontakte Urinvejskirurgisk Afdeling i Vejle, tlf. 7940 9400 (tast 4 for operation).

Kontakt

Dagkirurgi

Urinvejskirurgi, Dagkirurgi

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

7997 3800

 



pinfoSHS-2096609833-74 167845   |   18.09.2026

APPFWU02V