TTNS - Transcutan Tibialis NerveStimulation
Strømbehandling
Information om Hjemmebehandling
Nervestimulation med strømtilbydes til patienter som har en Over Aktiv Blære (OAB) eller en Blandingsinkontinens (både nu og her tissetrang og lækageproblem).
Metoden virker ved at påvirke nervebanerne som har med blære, urinrør, bækkenbund og tarm at gøre.
Behandlingen ordineres altid af en læge. Man tilbydes ikke behandlingen, hvis man er gravid, har Epilepsi eller har en Pacemaker.
Til hjemmebehandling
Første behandling foregår på sygehuset, hvor du sammen med en sygeplejerske instrueres i brug af apparatet NeuroTrac.
Se hvordan på billedet.
Du låner derefter et apparat med ledning og plastre.
Dermed bliver det muligt for dig at hjemmebehandle og også vurdere dit eget behov, da man ved denne metode kan behandle flere gange om ugen.
Vi anbefaler tre til fem gange om ugen.
Efter 8 uger får du en kontroltid på sygehuset.
Medbring apparatet.
Du vil sammen med en sygeplejerske vurdere dit videre forløb.
Hvis hjemmebehandlingen hjælper dig, opfordrer vi dig at købe et apparat, hvoraf der findes flere forskellige på nettet.
Se ovenstående billede af, hvordan hudelektroderne skal placeres. Den sorte del af kablet på den nederste hudelektrode og den røde del på den øverste hudelektrode.
Brugsanvisning til Neuro Trac
- Tænd for enheden ved at trykke én gang på ON/OFF-knappen
- Vælg det ønskede program ved at trykke på
PRG-knappen
- Tryk på A+- knappen, indtil du mærker en stærk men behagelig stimulation. Strømmen reduceres ved at trykke på A-knappen
- Du kan justere den aktuelle styrke ved at aktivere mA låsen som er en sikkerhed for uønsket mA stigning. Tryk på mA- for at låse op og på mA+ for at øge intensiteten.
- For at afslutte programmet før det er færdigt
skal du slukke for enheden ved at trykke én
gang på ON/OFF-knappen.
- Når programmet er færdigt, høres der fem bip
VIGTIGT: Fjern ikke elektroderne mens enheden kører
Tips til rengøring af de selvklæbende elektroder: Hvis du bemærker, at elektroderne ikke er fastgjort på grund af fedtet hud, skal du rense huden med vand og sæbe og derefter skylle og tørre området omkring elektrodestedet. Hvis dette ikke virker så prøv at rense huden med en vatpind dyppet i sprit.
Klip hår på huden med en saks. Barber ikke for at fjerne hår.
Elektrodernes ledende materiale er vandbaseret. Hvis det bliver mættet (for eksempel af sved) mister det sine klæbende egenskaber. Efter brug skal du placere elektroderne med den klæbende side opad og lade dem tørre natten over (sættes på plastikfilm om morgenen).
På et tidspunkt bliver elektroderne tørre. Fugt den klæbende overflade med et par dråber vand og sæt dem på plastikfilmen natten over. Denne metode øger elektrodens levetid.
Mere detaljeret information om mA lås
Enheden har en mA-låsefunktion for en ekstra sikkerhed.
Efter at mA er justeret, og der ikke er registreret nogen aktivitet i 60 sekunder, er mA intensiteten låst, og der sker ikke noget, når der trykkes på mA+ knappen. Dette er for at forhindre uønsket mA stigning. For at øge mA skal du først trykke på mA- knappen for at låse mA op, og derefter trykke på mA+ knappen for at justere.
Ved behov for hjælp
Ved tvivl eller behov for hjælp kontakt os på telefonnummer 79973800 - bedst mellem 7.30 -8.15.
Vi kan også kontaktes via vores hjemmeside under Kontakt, her finder du et link, som du kan bruge til at sende en sikker mail til Urinvejskirurgi, Ambulatorium.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 38 00
|
|
pinfoSHS-2096609833-47 179262 | 18.09.2026 |