Skip til primært indhold

Velkommen til børn

Urinvejskirurgi, Aabenraa


Velkommen til dig og dine forældre

Vi vil nu fortælle dig og dine forældre, hvad der skal ske den dag du kommer til operation.

På sygehuset må du gerne tage din mor og far med.

Du må tage et sovedyr eller andet yndlingslegetøj med. Mobiltelefon, Nintendo, Ipad og lignende må du gerne bruge i afdelingen.

Forberedelse

Din mave skal være helt tom. derfor må du ikke spise og drikke inden du bliver bedøvet.

Dagens forløb

Når du kommer, siger sygeplejersken goddag til dig.

Så bliver du din mor og far hentet af den sygeplejerske som skal passe dig.

Du får din egen stue, eventuelt en seng og noget af sygehusets tøj på, et armbånd med dit navn på.

Mor og far får også noget af sygehusets tøj på.

Før du skal sove, får du evt. noget medicin som gør dig søvnig og mor og far følger dig hen til operationsstuen.

Når din operation er færdig, bliver du flyttet til opvågningsafdelingen hvor din mor og far venter. Når du er vågen, bliver du kørt tilbage til afdelingen hvor du kan få noget at spise og drikke.

Du må gå hjem sammen med din mor og far, når du synes du er frisk.

Vi glæder os til at se dig.
Til din mor og far

Vi modtager patienter, der skal have foretaget et mindre indgreb så man kommer normalt hjem samme dag.

Vi bestræber os på mindst mulig ventetid under opholdet, men der kan opstå uforudsete ting, som ændrer planen.

Det er en god idé at tage læsestof eller lignende med. Dette medbringes dog på eget ansvar.

Børn og unge under 15 skal ledsages af en forælder/indehaver af forældremyndigheden/værge mhp. at afgive samtykke til behandlingen.

Vigtigt

Har jeres barn været syg indenfor de sidste 4 uger før indlæggelsen eller er syg på selve operationsdagen, bedes I kontakte Afdelingen på 79 97 38 00 med henblik på om operationen kan gennemføres.

Forberedelse

Faste og tørste

Af hensyn til jeres barns sikkerhed under bedøvelsen er det vigtigt, at mavesækken er tom.

Derfor skal faste/tørste reglerne overholdes (se pjecen Bedøvelse).

Ved amning

Barnet må ammes indtil 4 timer før mødetidspunkt

Øvrig forberedelse

For at mindske risikoen for infektion bedes I sørge for at barnet har fået:

  • et grundigt bad aftenen før eller på operationsdagen
  • rent tøj på efter bad

Jeres barn må ikke have neglelak eller make-up på af hensyn til observation under og efter bedøvelsen.

Under operationen vil jeres barn muligvis være iklædt eget tøj. Derfor anbefaler vi, at jeres barn er iført praktisk løstsiddende tøj samt rene praktiske sko.

Operationen

Inden operationen får jeres barn:

  •   tildelt en stue og eventuelt en seng
  • udleveret patienttøj hvis der er behov for at skifte
  • eventuelt medicin

Operationen foregår på operationsafsnittet hvor en af jer forældre må følge jeres barn til.

Vedkommende får overtrækstøj på og kan være til stede indtil barnet sover.

I aftaler med sygeplejersken hvor I opholder jer imens jeres barn bliver opereret.

Efter operationen

Efter operationen kommer jeres barn til opvågningsafdelingen, hvor I kan være indtil jeres barn, er vågen nok til at komme tilbage til afdelingen.

Der vil blive tilbudt mad og drikke og I kan udskrives når jeres barn vurderes klart til at komme hjem.

Jeres barn bliver smertelindret under denne indlæggelse.

Det er vigtigt ar I hjemme har smertestillende håndkøbsmedicin til barnet.

  Vi tilråder, at barnet ledsages af to voksne under hjemtransporten, en til at køre og en til at være hos barnet.

I er altid velkomne til at ringe til os hvis der er noget I er i tvivl om

Kontakt

Dagkirurgi

Urinvejskirurgi, Dagkirurgi

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 38 00

 



pinfoSHS-2096609833-69 169239   |   17.09.2026

APPFWU02V