Skip til primært indhold

Velkommen til voksne

Urinvejskirurgi, Aabenraa

Vi modtager patienter, der skal have foretaget mindre indgreb, og kan komme hjem samme dag. Vi bestræber os på mindst mulig ventetid under indlæggelsen, men der kan opstå uforudsete ting på operationsgangen.

Du skal derfor regne med at afsætte hele dagen.

Det kan være en god idé at medbringe læsestof, mobiltelefon, Ipad eller lignende.

Du er meget velkommen til at have en pårørende med ved modtagelsen i Dagkirurgisk Afdeling.

Tiden kan føles rigtig lang i vores venteværelse. Vi vil derfor opfordre din pårørende til at benytte sygehusets restaurant, forhal eller gå/ køre en tur.

Som patient har man ofte brug for ro lige efter operationen/undersøgelsen.

Det kan være hensigtsmæssigt, at en pårørende er med i forløbet, men det er ikke altid muligt.

I observationsafsnittet kan der være andre patienter og der er derfor flere, der skal tages hensyn til.

Sygeplejersken kan oplyse dig om, hvorvidt og hvor lang tid det er muligt, at have en pårørende i observationsafsnittet.

Vi vil opfordre til, at I er 2, der lytter med vedrørende information der gives i forbindelse med udskrivelsen.

Vi gør venligst opmærksom på, at Sygehus Sønderjylland er et røgfrit område og at værdigenstande medbringes på eget ansvar.

Forberedelse

Hvis du pga. sygdom, sår i operationsområdet eller af andre årsager er forhindret i at møde, bedes du hurtigst muligt ringe afbud til Dagkirurgisk Afdeling på tlf.79 97 38 00.

Faste

Af hensyn til din sikkerhed under bedøvelsen er det vigtigt, at din mavesæk er tom.

Du skal derfor overholde tørste/faste reglerne (se pjecen "Bedøvelse").

Transport

Du skal selv sørge for transport til og fra Dagkirurgisk Afdeling.

Praktisk hjælp

Hvis du forventer at have brug for praktisk hjemmehjælp/personlig pleje efter din operation skal du selv kontakt visitationen i din kommune.

Hvis vi vurderer, at der er behov for hjemmesygepleje i forbindelse med din operation, bestiller vi det i samråd med dig.


Øvrig forberedelse

For at mindske risikoen for infektion bedes du:

  • Tage et grundigt brusebad aftenen før eller på operationsdagen
  • Tage rent tøj på efter bad.
  • Sikre dig at huden omkring operationsstedet er hel og uden rifter/små sår samt bumser.
  • Fjerne ur, smykker og piercinger

Under operationen er du klædt i sygehustøj.

Du må ikke have neglelak, kunstige negle eller make-up på, af hensyn til observation under og efter bedøvelsen.

Ankomst

Ved ankomsten bedes du registrere din ankomst ved at scanne dit sundhedskort i scanneren ved Receptionen.

Vi tilstræber, at du er tilknyttet en den samme sygeplejerske under hele forløbet.

Operation

Inden operationen får du udleveret patienttøj og eventuel medicin.

Tøj/tasker anbringes i et aflåst skab.

Operationen foregår på operationsafsnittet hvor du bliver fulgt hen af en portør.

Du vil blive spurgt om de samme ting af forskellige personer, dette er en del af vores sikkerhedsprocedure.

Efter operationen

Efter operationen kommer du ind på observationsafsnittet.

Bedøvelsen er skånsom med få bivirkninger.

Du vil blive tilbudt smertestillende medicin efter behov.

Vi kan tilbyde dig et let måltid med drikkevarer.

Inden vi sender dig hjem, skal du være i stand til at klæde om til eget tøj uden at blive utilpas.

Vi forventer, at du derhjemme har smertestillende medicin, i form af Pinex/Pamol/Panodil (samme præparat), som kan købes i håndkøb.

Hvis vi vurderer, at du får brug for yderligere smertestillende medicin, skal det hentes på apoteket på vej hjem.

Følgende forholdsregler skal overholdes grundet operationen og at du har været bedøvet:

  • Du skal have hjælp til at passe eventuelt børn
  • Du må ikke selv køre bil 24 timer efter bedøvelsen
  • Du skal have adgang til telefon så du kan ringe efter hjælp hvis der er behov for det.

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis der er noget, som du er i tvivl om.

Får du komplikationer inden for det første døgn, kontakt da:

Indtil kl. 18: Dagkirurgisk Afdeling Aabenraa, tlf. 79973800

Efter kl. 18 på operationsdagen og indtil næste dags morgen kontaktes

Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt på tlf. 79409415

Ved behov kan du efter 1. døgn kontakte din egen læge/vagtlæge.

Kontakt

Dagkirurgi

Urinvejskirurgi, Dagkirurgi

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 38 00

 

 


pinfoSHS-2096609833-73 167901   |   18.09.2026

APPFWU02V