Kronisk bugspytkirtelbetændelse

Til patienter og pårørende

Information om kronisk bugspytkirtelbetændelse

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en sygdom, der oftest er forårsaget af større og længerevarende alkoholforbrug, der har medført, at en del af bugspytkirtlens væv er omdannet til arvæv.

Bugspytkirtlens væv producerer normalt enzymer som er nødvendige for en normal fordøjelse, samt hormoner, specielt insulin, som ved mangeltilstand giver sukkersyge.

Arvævet kan forårsage skrumpning af kirtlen samt dens omgivelser. Dette kan medføre afklemning af nerver, bugspytkirtlens udførselsgang, den dybe galdegang, samt omkringliggende tarme. Følgerne heraf er anfaldsvise eller kroniske mavesmerter, diarré og vægttab, gulsot, cystedannelse eller risiko for tarmslyng. Opblussen i den kroniske sygdom kan forværre smerterne.

Undersøgelser

Den kronisk syge bugspytkirtel kan ikke gøres helt normal ved hverken medicinsk eller kirurgisk behandling. Undersøgelsernes formål er dels at afgøre, om man har sygdommen, og dels at påvise en eller flere af ovennævnte følgesygdomme eller komplikationer.

De vigtigste undersøgelser er:

• Blodprøver mhp. vurdering af enzymindholdet, evt. sukkersyge, samt galdeafløb og leverfunktion.
• Ultralydsskanning til påvisning af evt. cyster, udvidelse af galdegange, evt. galdesten eller udvidelse af bugspytkirtlens udførselsgang.
• Enzymundersøgelser. Bugspytkirtlens enzymproduktion til analyse.

• MRCP. Ved magnetisk skanning kan man se de finere strukturer i bugspytkirtlens gange. MRCP kan påvise forsnævringer, sten og udvidelser i såvel galdegangen som bugspytkirtelgangen.
• ERCP. Kikkertundersøgelse, hvor et bøjeligt rør føres ned gennem munden til tolvfingertarmen. Gennem en tynd plastikkanyle indsprøjtes røntgenkontrast i galdegangen og bugspytkirtelgangen, således at unormale forhold (forsnævringer, sten eller udvidelser) kan behandles (sten kan fjernes og forsnævringer afhjælpes ved indlæggelse af et plastikdræn).

Behandling

Der findes ingen behandling som kan fjerne arvævet i bugspytkirtlen, men videre arudvikling kan hyppigt stoppes ved at fjerne årsagen til sygdommen, dvs. oftest ophør med alkoholindtagelse eller fjernelse af galdesten.

Derudover kan kun komplikationer til sygdommen behandles.

Cyste

Ved påvisning af en stor cyste kan der foretages ultralydsvejledt punktur, i sjældne tilfælde operation eller indlæggelse af et plastikdræn mellem mavesækken og cysten ved hjælp af kikkertundersøgelse (gastroskopi).

Gulsot

Behandles med indlæggelse af et plastikdræn i galdegangen ved ERCP-kikkertundersøgelse.

Drænet kan udskiftes, men ved gentagne tilstopninger kan operation komme på tale.

Sukkersyge

Behandles oftest med diæt, men tablet- og/eller insulinbehandling kan komme på tale.

Enzymbehandling

Hvis der er symptomer med vægttab og træthed pga. den utilstrækkelig optagelse af føden kan bugspytkirtelenzymerne tilføres som granulat, hvorefter diarrétendensen og almentilstanden bedres.

Smerter

Behandles initialt med smertestillende tabletter, ofte morfinpræparater, evt. blokader omkring nerverne til bugspytkirtlen. I meget sjældne tilfælde, hvor undersøgelserne har påvist udtalt udvidelse af udførselsgangen eller ved meget lokaliseret sygdom i bugspytkirtlen, kan operation komme på tale. Et gunstigt resultat af operation forudsætter ophør med evt. alkoholmisbrug.

Ambulant kontrol

Evt. ambulant kontrol aftales ved udskrivelsen.

Kontakt Kirurgi Afsnit for kirurgi Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 37 15

pinfoSHS-657396153-75 124004|04.02.2026