Før og efter mave- tarmoperation

Til patienter og pårørende

Information om dit forløb umiddelbart før og efter din mave - tarmoperation

Denne information er udarbejdet for at forberede dig på det forestående operationsforløb, herunder de daglige mål for fysisk aktivitet, kost og smertebehandling. Du skal regne med at være indlagt 3-5 dage

efter operationen.

Sådan foregår operationen

Gennem små åbninger i bugvæggen (i sjældnere tilfælde foretages der en åben operation) fjernes det syge stykke tarm, huller i mavesæk eller tarm lukkes, eller andre former for kirurgi udføres.

Såret lukkes med tråde eller clips, som egen læge fjerner efter 10-14 dage. Husk at bestille tid.

Det kan du selv gøre før indlæggelsen, hvis operationen planlægges

En operation vil altid belaste kroppen, derfor er det vigtigt at:

Spise kost med proteiner. Proteiner findes især i mælkeprodukter, kød, fisk og fjerkræ.
Være i god fysisk form.
Stoppe med at ryge.
Lade være med at drikke alkohol.

Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause efter aftale med lægen i ambulatoriet.

Det sker der ved indlæggelsen, både akut og planlagt

Du:

Taler med en sygeplejerske om indlæggelsesforløbet, og der måles diverse værdier, som blodtryk, puls osv.
Får optaget journal af en læge og en anæstesilæge (hvis du ikke har været i ambulatoriet forinden).
Får foretaget evt. supplerende undersøgelser, f.eks. røntgen undersøgelser.
Får taget blodprøver (hvis de ikke er taget i forvejen).
Får en indsprøjtning med medicin, der skal forebygge blodprop i benene
Får fjernet eventuelle hår på maven
Ved planlagt operation skal du evt. have udtømt din tarm, og måske tale med stomisygeplejersken.

Det sker der på operationsdagen

Du følger de aftaler, som er lavet ved det ambulante besøg mht. faste og tørste.
Du skal i brusebad. Personalet kan evt. hjælpe dig med dette.
Du får støttestrømper på, som forebygger blodprop i benene
Du tager den medicin, som er aftalt sammen med anæstesilægen
Du taler med den læge, der skal operere dig.

Det sker der lige efter operationen

Efter operationen kommer du til opvågningsafdelingen, hvor du er i nogle timer.

Du vil sædvanligvis vågne op med:

Et drop i hånden
Evt. et smertekateter i rygmarvskanalen.
Evt. en slange i blæren så urinen kan løbe frit (blærekateter)
Evt. en sonde igennem næsen til mavesækken.

Efter operationen må du som udgangspunkt gerne drikke og spise.

På opvågningsafdelingen kan du ikke modtage besøg, men pårørende er velkomne til at kontakte sengeafsnittet for at høre til dig.

Har du brug for at være på intensiv vil dinepårørende blive orienteret om dette og kunne besøge dig der.

Du vil komme tilbage til afdelingen efter nogle timer. Har du været på intensiv, vil der ofte gå minimum et døgn.

For at mindske risikoen for komplikationer efter operationen vil der være fokus på følgende:

Smertebehandling
Mobilisering
Vejrtrækningsøvelser
Ernæring
Mavetarmfunktion

En god smertebehandling:

Mindsker generne efter operationen
Gør at du hurtigt kommer ud af sengen efter operationen
Gør at du hurtigt kan spise normal kost
Mindsker risikoen for komplikationer, som f.eks. tryksår/ liggesår.

Smertebehandling:

Smerter efter en operation kan bedst vurderes af dig. Det er vigtigt, at du fortæller os om smerterne, så vi har mulighed for at lindre dig med smertestillende medicin.

Smertebehandlingen foregår i nogen tilfælde gennem et smertekateter i rygmarvskanalen, der lægges inden operationen af narkoselægen.

Efter operationen tilføres smertestillende medicin gennem smertekateteret ved hjælp af en pumpe.

Denne behandling suppleres med smertestillende tabletter. Umiddelbart efter operationen kan benene i en

kort periode føles tunge ved denne smertebehandling, ligesom vandladningen kan påvirkes af den smertestillende medicin. Du vil da få et blærekateter, så urinen kan løbe frit.

Hvis du ikke har et smertekateter i rygmarvskanalen, smertebehandles du med tabletter og injektioner, og har ikke nødvendigvis et blærekateter.

Det sker efter operationen

På operationsdagen:

Du vil få hjælp til at komme ud af sengen, og stå på gulvet, og gå et par skridt eller sidde i en stol. Du vil blive instrueret i vejrtrækningsøvelser af en sygeplejerske.
Du får tilbudt mad og drikke, i det omfang lægen har tilladt dette. Hvis du har en sonde igennem næsen til mavesækken, vil der dog være begrænsninger.
Tidlig mobilisering fremmer heling og forebygger komplikationer, som f.eks. blodpropper, og hjælper tarmen til at komme i gang igen.

1. dag efter operationen

Du må gå i brusebad, og plastret kan fjernes 24 timer efter operationen.
Du vil blive vejledt i vejrtrækningsøvelser og mobilisering af en fysioterapeut eller sygeplejerske.

Vi forventer:

at du er ude af sengen mindst 4 gange, og mere end 1 time i løbet af dagen.
at du går mindst 4 ture og minimum 10 meter.
at du laver særlige vejrtrækningsøvelser minimum 4 gange.
at du sidder oppe til alle måltider.
at du spiser almindelig mad, hvis ikke andet er ordineret.
at du drikker mindst 1,5 l inklusiv ernæringsdrikke.

2. dag efter operationen

Vi forventer:

at du er ude af sengen mindst 6 timer i løbet af dagen.
at du går mindst 4 ture og minimum 25 meter
at du laver særlige vejrtrækningsøvelser minimum 4 gange
at du sidder oppe til alle måltider.
at du spiser almindelig mad, hvis ikke andet er ordineret.
at du drikker mindst 1,5 l inklusiv ernæringsdrikke.

Antal timer ude af sengen og gangdistance øges gradvis pr dag indtil udskrivelse.

Hvis du får anlagt stomi

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at anlægge stomi.

I nogle tilfælde vil man anlægge en midlertidig stomi, som kan lukkes ved en lille operation ca. 3 - 6 måneder senere. Du vil få hjælp af både stomisygeplejerske og sygeplejersker på afdelingen til at lære at pleje stomien.

Hvad sker der ved udskrivelsen?

Ved udskrivelsen vil du få at vide, hvordan du skal forholde dig i perioden lige efter udskrivelsen

hvordan du skal passe såret
om smertebehandling
om sygemelding
om kost og motion
om evt. opfølgende besøg i ambulatoriet
hvis du har fået en stomi, får du stomimaterialer med hjem indtil det ambulante besøg i stomiambulatoriet.

Hvilke komplikationer kan opstå?

Da det drejer sig om et kirurgisk indgreb er der risikofor komplikationer.

Det kan dreje sig om:

Betændelse i operationssåret (ses hos ca. 10 % af de opererede). Dette vil vise sig som hævelse og rødme af såret og evt. feber. Hvis dette opstår umiddelbart efter udskrivelsen, kan du kontakte den afdeling, du er udskrevet fra. Har du været udskrevet mere end 5 døgn, bør du kontakte egen læge eller vagtlægen.
Sammensyningen af tarm-enderne kan briste for omkring ca. 5 %. Rygere, og personer der drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, har større risiko for komplikationer.