Skip til primært indhold

Flergangsfødende får nu også ret til hjemmebesøg

Fra 1. september 2025 har flergangsfødende, der udskrives inden for 24 timer, ret til hjemmebesøg af en jordemoder på lige fod med førstegangsfødende.

Besøget af jordemoderen finder sted, når jeres barn er 48-72 timer gammel. Besøget indeholder en vurdering af jeres barns trivsel, hælblodprøve, efterfødselssamtale og hørescreening.

Er du blevet syet ved fødslen, tilbydes du også, at jordemoderen tilser din bristning. Du har også mulighed for at få vejledning i amning af dit barn.

Besøget varer ca. 1 time.

Derudover har I også mulighed for at kontakte barselsklinikken hele døgnet i op til 7 dage efter udskrivelsen.

Ny fødselsaftale
Hjemmebesøg til flergangsfødende er et af initiativerne i en ny fødselsaftale, som regeringen og flere andre partier i Folketinget har indgået. Initiativet skal sikre, at forældre får støtte og vejledning i velkendte rammer.

 

APPFWU02V