Skip til primært indhold

Fødestue 1

Praktisk information om indretningen, udstyret og mulighederne på fødestue 1

Behov for hjælp

Ved behov for at tilkalde en jordemoder eller SOSA på stuen, gøres dette nemmest på følgende måde:

Mad og drikke

Under opholdet kan I benytte køleskabet på stuen til at holde evt. medbragt mad og drikke koldt.

Afhængig af tidspunktet på døgnet er der forskellige muligheder for mad og drikke til dig som fødende eller som pårørende.

Se mulighederne på Køkkenets hjemmeside

Ved bestilling af mad skal I bruge en kode. Find den på indersiden af døren ind til fødestuen.

I må meget gerne være behjælpelige med at stille brugt service ind i vognene i patientkøkkenet.

Rummets indretning

Find dig godt tilrette

Fødestuen danner rammen om jeres helt specielle fødselsoplevelse – så føl jer hjemme, og gør den til jeres.

Rummet er indrettet, så der er plads til hele familien – seng, bad og toilet må altså benyttes af hele familien.

Jeres overtøj må I meget gerne hænge på knagerne på badeværelset (lige ved døren).

I må gerne bruge de forskellige stole og endelig flytte rundt med dem ud fra jeres behov. Skillevæggen på hjul er I også meget velkomne til at tage i brug eller flytte med.

Hver en fødsel er helt unik – og det er derfor vigtigt, at I selv mærker efter, hvad I har brug for og fortæller os det, så vi har den bedste mulighed for at kunne imødekomme jeres behov.

Ting, I kan få brug for

Bind, nettrusser og babybleer får I af os, så længe I er på fødegangen. Skulle I mangle noget af dette, så spørg gerne personalet – af hygiejniske årsager må I nemlig ikke selv gå i skabene.

Har I glemt div. personlige hygiejne/plejeprodukter, så som tandbørste og tandpasta kan dette købes i kiosken ved restauranten. Her finder i også et udvalg af søde sager, ugeblade/magasiner, blomster m.m.

Forskellige stillinger undervejs - brug puder og bold

Det er ofte hensigtsmæssigt at komme rundt i forskellige stillinger undervejs i fødslen, og der er forskellige puder og en bold, som I meget gerne må bruge. Der er en plakat, der kan give inspiration.
Spørg også gerne personalet, hvis du vil have inspiration eller hjælp. Der er endnu flere muligheder for udstyr, som kan hentes efter behov.

Badekarret

Ønsker I at benytte badekarret, så sig det til personalet. Undlad venligst at få brusehovedet under vand af hygiejniske årsager.

Lys og lyd på fødestuen

Sanseskærm

Stuen er udstyret med en sanseskærm med tilhørende lyd og lys. Denne tændes på og styres fra den tablet, der er monteret på væggen. Vi håber på jeres forståelse, hvis personalet ønsker det afbrudt af hensyn til deres arbejde, men ellers så prøv jer endelig frem og find ud af hvad der passer godt til jer. I må meget gerne variere det undervejs i fødselsforløbet, og må også meget gerne bruge det efter fødslen.

Mulighed for at høre egen musik

Det er muligt at koble jeres eget device til vores højtalere.

Sådan gør du:

  1. Aktiver Bluetooth på jeres egen enhed
  2. Tilslut til Fødestue 1
  3. Brug koden er 0101

TV

Det lille fjernsyn på væggen kan frit benyttes, der er dog ikke mulighed for tilkobling af egne medier til fjernsynet.

Besøg på fødestuen

I er meget velkomne til at have gæster på fødestuen. Vi henstiller blot til, at I selv henter jeres gæster i receptionen. Bed dem om at ringe til jer, når de er ankommet.

Hvis I har mange gæster, eller hvis der opstår en akut situation på stuen, hvad enten det er under fødslen eller efter, så kan personalet bede gæsterne om at vente i forhallen.

Fotos og film ifm. fødslen

Fødslen er jeres store øjeblik og oplevelse, som vi sætter stor pris på at dele med jer, og I er meget velkomne til at forevige det ved at fotografere før, under og efter fødslen. Ønsker du at tage et foto af personalet, så spørg først efter et samtykke. Vi vil gerne bede jer om IKKE at lave video- eller lydoptagelser af personalet.

Parkering

Der er parkeringsmuligheder både ved indgang A og indgang B.

Parkeringspladsen ved indgang A har en tidsbegrænsning på 3 timer, men I kan få udleveret en parkeringstilladelse.

Ved indgang B er der fri parkering i parkeringshuset, så bliver jeres ophold af længere varighed, så skal bilen lige flyttes derned.

Hygiejne

Det er vigtigt med god håndhygiejne for at passe på både dig som fødende og jeres nyfødte.

Studerende

Du kan møde studerende under dit forløb, hyppigst jordemoderstuderende og SOSU-elever. De vil altid være under vejledning af erfarne fagpersoner, og vil tit give jer ekstra meget service.

APPFWU02V