
Praktisk information
Velkommen til sengeafsnit for diabetes, hormon- og nyresygdomme
Sengeafsnit 33 er specialiseret i pleje og behandling af patienter med diabetes, sår, hormon- og nyresygdomme.
Du kan også være indlagt med andre medicinske lidelser såsom infektioner.
Når du ankommer til afdelingen, vil der typisk allerede være lagt en behandlingsplan fra Akutmodtagelsen. Derfor vil du opleve, at der ikke kommer en læge til stuegang før dagen efter.
Mad og drikke
- Morgenmad er til rådighed i patientkøkkenet mellem 7:30 – 8:30. Hvis du ikke selv kan hente maden, får du den serveret på stuen.
- I patientkøkkenet kan du hente mad og drikke hele døgnet (f.eks. sandwich, yoghurt, m.m.).
- Fra kl. 9:00 -14 og fra 16-19 er det muligt at bestille mad fra restaurantens menukort.
Du kan selv bestille via din skærm på stuen:- Brugernavn: Dit CPR-nummer
- Password: Dit postnummer.
- Mad er gratis for patienter, også hvis du ønsker at spise i din mad i restauranten.
Penge og værdigenstande
Der er ikke en hæveautomat på sygehuset, men du kan betale med kreditkort i restauranten.
Pas på dine værdigenstande
Du hæfter selv ved tyveri på sygehusets område.
Som patient på afsnittet får du anvist et skab, med mulighed for aflåsning, til dine værdigenstande.
Vi fraråder at du medbringer ure og smykker, samt mange kontanter på sygehuset.
Stuegang
Stuegang foregår på hverdage mellem kl. 9 og 15.
Vi tilstræber at oplyse et cirka tidspunkt for, hvornår vi kommer til dig.
Videostuegang for pårørende
Hvis dine pårørende ikke kan være fysisk til stede under stuegang, men gerne vil deltage, kan de deltage på video.
Hvad kræver det?
At de har en telefon med internetforbindelse.
Det kræver ikke en særlig app.
Sikkerhed
Videosamtalen opfylder de sikkerhedsmæssige krav til sådan en løsning.
Sådan foregår det:
- Personalet sender et link på sms, når de er klar til at starte stuegang.
- Modtageren klikker på linket.
- Indtast fornavn og klik på “Start videosamtale”.
- Klik på Tillad til at bruge video kamera og lyd.
Hent information og vejledning til videosamtaler via sms-video
Husk håndhygiejne
Rene hænder er vigtigt - også for pårørende.
Undgå smitte - Gør hænderne rene
- Før du spiser eller henter mad og drikkevarer
- Efter du har pudset næse, hostet eller nyst i hænderne
- Efter toiletbesøg
Du kan møde nyuddannede, studerende og praktikanter
I dit behandlingsforløb på Sygehus Sønderjylland kan du møde både studerende, praktikanter, elever eller nyuddannede medarbejdere.
De deltager aktivt i dagligdagen på afdelingen, og er altid under vejledning af erfarne fagpersoner.
Fælles beslutningstagning
Fælles beslutningstagning indebærer, at du og personalet i fællesskab træffer beslutninger om
behandling, pleje osv.
Beslutningerne træffes ud fra dine ønsker og behov, og ud fra personalets viden om valgmuligheder set fra et fagligt perspektiv.
Beslutningshjælper
Ved indlæggelsen modtager du en “Beslutningshjælper” om inddragelse af pårørende.
Beslutningshjælperen gennemgås med personalet og skal understøtte dialogen mellem dig, dine pårørende og sundhedspersonalet.
Dine pårørende
- Pårørende er meget velkomne på afdelingen.
- Der er fri besøgstid.
- Vi opfordrer til at én pårørende har kontakten til sygehuset.
Hvad er vigtigt for dig?
-
Vi ønsker at dit besøg bliver så godt om muligt.
-
Vi lægger vægt på respektfuldt samarbejde, hurtig udredning og kvalitet i pleje og behandling.
-
Hvis der alligevel opstår situationer, hvor dine oplevelser ikke svarer til dine forventninger, hører vi gerne fra dig.
-
DU KAN SKRIVE TIL OS PÅ MAIL: shs.kontakt@rsyd.dk