Skip til primært indhold

ITP (Immun Trombocytopeni)

Til patienter og pårørende

Gode råd til dig med lavt blodpladetal

Hvad betyder lavt blodpladetal?

Et lavt blodpladetal betyder, at du har færre blodplader end normalt. Blodplader er den del af blodet,

som sørger for, at blodet størkner, så evt. blødning standser.

Færre blodplader betyder, at evt. blødning ikke stopper på samme måde. Ligeledes er der større

sandsynlighed for, at du får blodudtrædninger i huden og bløder i længere tid, hvis du kommer til skade.

Du skal derfor have taget blodprøver jævnligt og sørge for at passe godt på dig selv.

Ved vedvarende blødning(-er) skal du kontakte Blodsygdomme Ambulatoriet eller skadestue.

Generelt vil følgende symptomer og anbefalinger først være aktuelle ved blodpladetal under 30.

Hvad skal du være opmærksom på i forhold til dit lave blodpladetal?

  • Spontane/hyppige næseblødninger
  • Spontane/hyppige blødninger fra mundhule/tandkød
  • Vedvarende blødninger ved rifter/småskrammer/snit etc.
  • Blod i urin, afføring, spyt og opkast
  • Petekkier: små rød/lilla småprikket udslæt i huden, der især ses på underben, hals/bryst, i/omkring

øjet.

Hvad kan du gøre for at undgå blødninger?

Sørg for god mundhygiejne. Ved tandbørstning tilrådes blød børste, dog ikke så blød at den hindrer

at holde grundig rent. Brug evt. desinficerede mundskyllevæske.

Undgå at pudse/pille næse for kraftigt - hvis der opstår sårskorper i næsen kan disse blødgøres med

olie eller saltvand (fås på dit lokale apotek). Hvis du får næseblod, så gør følgende:

  • Placer dig siddende på en stol.
  • Tryk kraftigt i mindst 10 min. på begge sider af næsen ved overgangen mellem det hårde og det bløde

stykke.

  • Tag evt. en isterning i munden.

Brug curaspong/gelatinesvamp (udleveres hos os og kan også bruges andre steder).

Hvis det nævnte, ikke standser blødningen i løbet af 1/2 time, så kontakt Blodsygdomme Ambulatoriet

eller skadestue. Brug skarpe genstande med forsigtighed (barbermaskine i stedet for skraber, undgå

voksbehandling). Forebyg forstoppelse (få råd og vejledning, tal med din sygeplejerske).

Gode råd:

  • Brug øretermometer ved temperaturmåling
  • Alkohol kan nedsætte dit blodpladetal. Indtag derfor alkohol i beskedne mængder - tal med lægen om

det.

  • Undgå fysisk hårdt og tungt arbejde. I tvivl tilfælde, tal med lægen.
  • Sørg for at få et evt. forhøjet blodtryk kontrolleret/behandlet.
  • Brug handsker ved havearbejde.

Generelt

Hvis du skal:

  • Have foretaget operative indgreb kirurgisk eller hos tandlægen, så kontakt lægen inden, da operative

indgreb ofte kræver blodpladetal på 50-80.

  • Have lavet piercinger eller tatoveringer, så kontakt lægen inden.
  • Hvis du har kraftige menstruationer, så tal med lægen om det.
  • Ved graviditet eller ønske om graviditet tal med læge.
  • Ved seksuelt samvær, brug evt. glidecreme.

Medicin

  • Ved behov for smertestillende medicin anbefales paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).
  • Smertestillende medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (eks. kodimagnyl) og nonsteoride

antiinflammatorika (eks. ibuprofen, ibumetin) nedsætter blodpladers funktion og kan påvirke dit

blodpladetal. (Er du i tvivl, så kontakt dit behandlingssted).

  • Tal med lægen, hvis du får blodfortyndende medicin.
  • Oplys altid om du tager naturlægemidler eller kosttilskud.

Ved enhver kontakt med sundhedsvæsnet, informér da om, at du har et lavt blodpladetal

(trombocytopeni).

Kontakt

Blodsygdomme Ambulatorium

Sydvang 1

6400 Sønderborg

Tlf.: 79 97 26 70

SHS-blodsygdomme.ambulatorium@rsyd.dk


pinfoSHS-402907246-201 173678|20.03.2026

APPFWU01V