God sårbehandling

Indholdsfortegnelse

Side 4        Generelle betragtninger

        Sårtyper

Side 5        Traumatiske bensår og rosen/erysipelas

Side 6        Arterielle sår

Side 7        Venøse bensår / posttrombotiske sår

Side 8        Diabetiske fodsår

Side 9        Tryksår

Side 10        Immunologisk sår / mekanisk oprensning

Side 11        Fugtig sårheling

Side 12        Kompression / prednisolonhud

Side 13        Dokumentation ved TIME-konceptet

Side 14        De 11 F'er

Generelle betragtninger

De vigtigste principper i behandling af sår, specielt de kroniske er følgende:

• Sårdiagnose skal stilles og den tilgrundliggende årsag skal behandles

• Mekanisk oprensning af såret, dvs. at nekroser og andre urenheder fjernes mekanisk

• Fugtig sårheling, dette opnås ved at vælge et produkt, der er passende for sårfasen og håndterer sårsekretet optimalt

• Kompression med uelastiske bandager

• Dokumentation omkring såret skal foregå via begrebet TIME i sårjournalen

Traumatiske bensår og

rosen/erysipelas

Traumatiske bensår

Patienter med traumatiske sår indlægges ofte. Patienten kan have flere sårdiagnoser ud over traumesåret, for eksempel diabetisk fodsår, sår på baggrund af venøs eller arteriel insufficiens.

Anamnese

Traumesåret er oftest placeret på forside eller lateralside af læggen og der er oftest tilstedeværelse af fodpulse.

HUSK altid at undersøge patienten for fodpuls.

Behandling

• Kompression så hurtigt som muligt også uden, at der er synligt ødem
• Fugtig sårbehandling

Rosen/erysipelas

Erysipelas-diagnosen stilles ud fra:

Anamnese

Infektionstegn i huden (rødme, varme, hævelse, smerter), påvirket almentilstand, forhøjede infektionstal og feber

Behandling

• Kompression med kortstræksbind
• Elevation af benet over hjertehøjde
• 2-stofs antibiotikabehandling
• Ved små sår, bullae-dannelser og lignende vælges sårbandage ud fra mængden af sårekssudat
• Bullae der er fyldte og spændte punkteres. Huden forbliver på som bandage
• Bullae som ikke er spændte lades urørte

Arterielle sår

Ar

Sårdiagnose stiles ud fra:

Anamnese: Ofte natlige iskæmiske hvilesmerter, claudicatio intermit-tens. Såfremt der ikke kan palperes fodpulse, skal der måles et ankel-/armtryk (ABI) med Doppler.

Føles der fodpuls er der IKKE tale om arteriel insufficiens.

Ankel-/armindex (ABI) beregnes (ankeltryk divideret med armsystolisk blodtryk)

• ABI > 0,8: Der er ikke tale om arteriel insufficiens
• ABI 0,5 - 0,8: Der kan være tale om blandingssår (arterielt/venøst)
• ABI < 0,5:="" patienten="" henvises="" til="" den="" lokale="" karkirurgiske="" afdeling="">

Behandling

• Ingen sårrevision ved ABI <>
• Lokal sårbehanding: Skum ved fugtigt sår, ellers tør forbinding
• Subakut behandling: Henvisning til karkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
• Akut behandling: Kolding Sygehus, tlf:76362000 vagthavende på karkirurgisk afdeling

Venøse bensår/posttrombotiske sår

Venøse bensår/posttrombotiske sår

Den venøse sårdiagnose stilles ved:

Anamnese

Ødem der tiltager i løbet af dagen, tyngdefornemmelse, træthed, evt. pigmentering.

HUSK at palpere fodpuls.

Duplexscanning

For at vurdere venefunktionen i benet med henblik på eventuel venekirurgi.

Behandling

• Kompression med polstervat, og kortstræksbind
• Valg af sugende forbinding afhængig af sårsekretion

Henvisning til det lokale venecenter med henblik på venekirurgi.

• Veneklinikken, Sydvestjysk Sygehus, Brørup

Diabetiske fodsår

Diabetiske fodsår

Se særskilt retningslinje på infonet

Den diabetiske fodsårsdiagnose stilles ved påvisning af

• Sensorisk neuropati ved monofila-mentundersøgelse
• Motorisk neuropati med påvisning af fejlstillinger, der bevirker hårdhudsdannelser (callositeter)
• Autonom neuropati, der medfører fissurer/ekstremt tør hud
• Palpation af fodpuls: Kan fodpulsen ikke føles, måles der tåtryk ved sårteamet eller karkirurgisk afdeling

Monofilamentundersøgelse

• Start med at teste på patientens underarm, så patienten ved hvordan det skal føles

• Selve undersøgelsen udføres på fodryg og -sål, hæl og tæer (må ikke udføres på hård hud)
• Kan patienten ikke føle trykbelast-ningen, drejer det sig om neuropa-tisk højrisiko fod, hvor patienten kan pådrage sig skader uden at kunne mærke noget.

Behandling

• Total aflastning af det diabetiske fodsår evt. immobilisering
• Behandlersko med stiv gænge udleveres under indlæggelsen eller i ambulatoriet
• Vejledning i mere permanent fodtøj sker i sårambulatoriet
• Behandling af grundsygdommen optimeres
• Alle patienter henvises til opfølgning i sårambulatoriet ved udskrivelsen

Tryksår

Tryksårsdiagnosen stilles ved

• Kategori 1: Rødme på trykudsat sted, der ikke forsvinder ved tryk
• Kategori 2: Skader i epidermis og/eller vabel/bullae-dannelse
• Kategori 3: Åbent sår med eventuelt blottet muskelfascie
• Kategori 4: Åbent sår med blottet muskel, sene og/eller knogle

Sort og/eller gul nekrose kan vanske-liggøre klassificeringen af tryksår.

Der kan gå fra dage til uger før vi kender det endelige omfang af tryk-skaden.

Trykudsatte steder

• Calcaneus, hælen - ikke plantart
• Korsbenet, sakralt
• Sidebensknoglen, tuber ischii
• Hofteben, trochanter
• Obs. atypiske steder

Behandling

• Aflastning og vekseltryksmadras
• Venderegime, 30 graders tilt
• Mekanisk/kirurgisk revision
• Fugtig sårheling

Immunologisk sår og

mekanisk oprensning

Immunologisk sår

Den immunologiske sårdiagnose stilles ved:

Anamnese: Atypisk forløb, symmetri, smerteintensitet samt endeligt ved biopsi og blodprøvetagning.

Behandling

• Bør varetages af speciallæge i dermatologi
• Fugtig sårbehandling

Mekanisk oprensning

Sårbunden skal oprenses for urenheder såsom gule og sorte nekroser, fibrin, koagler og andre avitale strukturer.

Mekanisk oprensning kan foregå med saks, kirurgisk pincet, skalpel, skarpske og debrisoft.

Fugtig sårheling

Kompression og prednisolonhud

Kompression

Kompression anlægges som regel med 2 kortstræksbind.

I tilfælde hvor benet er voldsomt ødematøs til der være behov for flere bind.

Kompressionsbindet skal følge benets facon under hele anlæggelsen.

Idealbind eller langstræksbind må aldrig anvendes.

Bind 1:

• Start ved basis af tæerne, anlæg en dobbeltvinding
• Herefter anlægges bindet cirkulært mod knæet
• Hele hælområdet dækkes
• OBS - kun få vindinger/kompressionslag hen over vristen (obs. tryksår).

Bind 2:

• Start ved gamacheområdet og herefter mod knæet
• Bindet slutter to fingersbredde under knæet

Kompressionen skal efter anlæggelsen føles fast over det hele, ingen soft-spots.

Pergamentagtig hud/prednisolonhudVed afskrab/ekskoriationer, tynd og skrøbelig hud anvendes Mepitel One som sårkontaktlag.

Undgå generelt at bruge tape og klæbekant direkte på huden.

Dokumentation via TIME-konceptet

T = Tissue/vævet i sårbunden

I = Inflammation/infektion

M = Moisture/fugt

E = Edge/sårkanter og hudomgivelser

Tissue/vævet i sårbunden

Vurdering og beskrivelse af vævet i sårbunden, fx gul, sort nekrose, fibrinbelægninger, granulationsvæv, epitheliseringsøer, blottet knogle eller sener, fistler, hypergranulationer eller undermineringer.

Inflammation/infektion

Kliniske tegn på inflammation er kantrødme, varme, ødemer og smerter.

Kliniske tegn på infektion er diffus rødme , varme, ødemer , smerter og pusdannelse.

Moisture/fugt

Beskrivelse af sårsekret: Sejt, tyndtflydende eller ildelugtende.

Beskriv farve, mængde og ændring i mængden (se på den bandage, du lige har fjernet)

Serøs væske/sivning: Gulligt, grønt eller blodtilblandet.

Edge/sårkanter og hudomgivelser

Er der rødme og ødem, eksem, tør og skællende hud, pigmentering.

De 11 F'er

1. Fjern årsagen
2. Fjern andre faktorer der hæmmer sårhelingen
3. Fjern nekroser og urenheder
4. Fjern ødemer
5. Fjern smerter
6. Fugtig sårheling
7. Fornuftig bandage
8. Fotodokumentation
9. Fred og ro
10. Forebyggelse
11. Follow up