Skip til primært indhold

SÅR - Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge

Til patienter med sukkersyge

Når du har sukkersyge, kan følelsen i fødderne være nedsat. Du mærker måske ikke varme, kulde, tryk, smerter eller små skader på fødderne. Derfor kan der lettere opstå sår, som kan være svære at få til at hele - særligt hvis din sukkersyge ikke er velreguleret.

Regelmæssige kontroller hos din egen læge eller i diabetesambulatoriet hjælper med at holde sukkersygen velreguleret. God blodsukker regulering kan forebygge komplikationer og mindske risikoen for fodsår.

Årsager til dannelse af sår

Forbrændinger og brandvabler fra varmt vand, radiatorer, varmepuder eller solen

Sår fra fodtøj, der trykker eller nager

Skader fra småsten eller andre ting i skoene

Tør hud, hælrevner og hårdhudsdannelse på områder med meget tryk

Langsom sårheling og øget risiko for infektioner

Du kan læse om følgesygdomme i fødderne:   Videncenter for Diabetes – Følger i fødderne

(https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/foelgesygdomme/foedder)

Tjek dine fødder

Tjek dine fødder hver dag – se og mærk efter for sår, rødme eller hævelse

Bed eventuelt en pårørende om hjælp til at kontrollere fødderne

Anvend et spejl for at se eventuelle forandringer/sår under foden

Kontakt læge eller fodterapeut, hvis du opdager sår eller har mistanke on infektion i foden

Forebyg sår på fødderne

Vask fødderne dagligt med mild sæbe og lunkent vand - undgå fodbad.

Tør fødderne godt – især mellem tæerne.

Hold huden blød og smidig med fed creme, men smør ikke mellem tæerne.

Klip tåneglene lige over og ikke for tæt på huden.

Undgå strømper med snærende sømme/elastik og skift strømper hver dag.  

Gå ikke barfodet - der er risiko for skader på fodsålen fx fra varmt strandsand eller småsten

Anvend fodtøj med en god pasform – gå ikke i for små eller for store sko.

Undgå at anvende ligtorneplaster, fod fil eller pimpsten mv.

Ryst skoene for fremmedlegemer inden du tager dem på

Gå regelmæssigt til fodterapeut

Du kan læse mere om daglig fodpleje: Videncenter for Diabetes – Fodpleje
(https://videncenterfordiabetes.dk/livet-med-diabetes/den-daglige-behandling/fodpleje)

Valg af fodtøj

Skoen skal være rummelig og må ikke trykke nogen steder.

Køb sko sidst på dagen, hvor fødderne ofte fylder mest.

Undgå sandaler med rem mellem tæerne, træsko, crocs og gummistøvler.

Nye sko skal ikke bare ”gås til” – de skal passe til foden fra starten

Bruger du indlæg i dine sko, skal indlægget skal have hele skoens længde og bredde

Vær opmærksom på, at skoens overlæder kan trykke, hvis du fx har krumme tæer

Ved svære fejlstillinger af foden kan der blive behov for specialfremstillet/håndsyet fodtøj.

Du kan læse mere om valg af fodtøj: Videncenter for Diabetes – Køb af fodtøj

(https://videncenterfordiabetes.dk/livet-med-diabetes/den-daglige-behandling/fodpleje/koeb-af-fodtoej)

Kontakt

Sårambulatoriet

Sydvang 1

6400 Sønderborg

 

Tlf. 7997 3200

 


pinfoSHS-402907246-650 108169   |   14.08.2026

APPFWU01V