Skip til primært indhold

SÅR - Hormoncremer

Til patienter og pårørende

Hormoncremer består af binyrebarkhormoner og en fugtgivende creme. De har været anvendt siden 1950'erne og er vigtige i behandlingen af mange hudlidelser, hos både børn og voksne.

I Danmark findes over 30 forskellige hormoncremer, men vi bruger kun et lille udvalg af dem.

Hormoncremerne inddeles i 4 grupper, hvor gruppe 1 er den mildeste og gruppe 4 den stærkeste.

På side 4 kan du i skema 1 se, hvilken hormoncreme, lægen har ordineret til dig.

Virkning og anvendelse

Hormoncreme påvirker celler i huden, så kløen og rødmen dæmpes.


Det bør kun bruges efter aftale med lægen, og det aftales, hvor ofte og hvor længe behandlingen skal foregå.

Brug kun hormoncreme, hvor der er udslæt. Cremerne optages forskelligt afhængig af hudens tykkelse og hormoncremens styrke. Der, hvor huden er tyndest, som for eksempel øjenlåg, kønsdele, hudfolder, lyske og armhuler, optages hormoncremen mest. Brug på disse steder en svagere hormoncreme.

Typer af hormoncremer

Når vi hormonbehandler huden, kan det gøres med:

  • liniment
  • lotion
  • cremer og fedtcremer
  • salver og fedtsalver

Salver og fedtsalver er gode til tørre og skællende områder.

Cremer og fedtcremer er gode til væskende områder.

Til hårbunden kan man bruge både liniment, lotion, gel, creme, fedtcreme, salve og fedtsalve afhængig af hvor tør hårbunden er.

Af kosmetiske grunde foretrækker mange at bruge liniment eller lotion.

Kun et tyndt lag

For at mindske risikoen for bivirkninger er det vigtigt, at du kun smører et tyndt lag på, og så vidt muligt kun, hvor der er udslæt.

Det er svært at vide, hvad et tyndt lag er. Man har derfor lavet en fingerspidsregel:

  • Den mængde hormoncreme, der kan ligge på det yderste led af en voksen persons pegefinger, kaldes en fingerspids-enhed (FSE). Dette skal smøres ud på et område svarende til en håndflade.

Det er en god idé at smøre med hormoncremen lige efter du har været i bad, så får du den største effekt af behandlingen. Efter ca. 10 minutter kan du smøre med et hudplejemiddel, hvis du ønsker mere fugt til huden. Anvend et hudplejemiddel uden parfume.

Hormoncremen må højst bruges 2 gange dagligt. Der opnås ikke større virkning ved at smøre flere gange.

Behandlingen stoppes

Når du skal stoppe behandlingen, er det vigtigt, at du trapper ud af behandlingen over en periode. Hvis ikke du gør det, kan sygdommen blusse op. Udtrapningsperioden er typisk 14 dage.

Skema 1. Oversigt over hormoncremer og deres anvendelsesområder

Gruppe

Navn på

hormoncreme

Anvendelse – børn

Anvendelse – voksen

1

Overalt

Bruges til øjenomgivelser

Overalt

Bruges til øjenomgivelser og ansigt Må efter lægens anvisning bruges i ansigtet i kortere tid

2

Overalt

Forsigtig i øjenomgivelser

Overalt

Forsigtig i øjenomgivelser.

Må efter lægens anvisning bruges i ansigtet i kortere tid

3

Ryg, mave, arme, ben.

Må efter lægens anvisning i kortere tid anvendes til:

  • ansigt
  • hudfolder
  • armhuler
  • lyske
  • kønsdele

Overalt, undtagen øjenomgivelser

Må efter lægens anvisning bruges i ansigtet i kortere tid

4

Må kun bruges i særlige

tilfælde

Overalt – undtagen:

  • øjenomgivelser
  • ansigt
  • hudfolder
  • armhuler
  • lyske
  • kønsdele

Må kun bruges i kortere tid og efter aftale med lægen

Bivirkninger

Risikoen for bivirkninger er meget lille. Ved lang tids brug kan der komme bivirkninger som:

  • tynd pergamentagtig hud
  • antydninger af karsprængninger på grund af den tynde hud og eventuelt øget tendens til blødning af disse
  • striber i huden (strækmærker)
  • bumser
  • øget lokal hårvækst

Hvis du får bivirkninger, vil de ofte forsvinde eller aftage, når behandlingen stopper.

Sår og kradsemærker

Nogle hormoncremer svier, især når huden er forkradset. Det er som regel muligt at finde et alternativ. Tal med sygeplejersken, hvis dette er et problem.

Er der sår i huden er der også en risiko for, at der kommer betændelse. Er det tilfældet kan det være du for en periode skal bruge et kombinationspræparat. Et kombinationspræparat er hormoncremer med bakterie- og/eller svampedræbende stoffer eller stoffer der virker desinficerende.

Kombinationspræparaterne er inddelt i de samme grupper som de andre hormoncremer og kan bruges de samme steder på kroppen som disse.

I skemaet kan du se, hvilket kombinationspræparat, der er ordineret til dig.

Kombinationspræparat

Gruppe

Præparat navn

Bakteriedræbende

Svampedræbende

Cortison

Hvis du ikke bruger hormoncremen

Hvis du ikke bruger hormoncremerne, kan din hudsygdom blive værre og eventuelt udvikle sig til kronisk eksem.

Hormoncremen virker ikke

Hvis dit udslæt ikke bliver bedre eller det bliver værre, når du bruger hormoncremerne, er det vigtigt at du kontakter din læge.

Skriv dine spørgsmål ned så du husker dem.

Kontakt

Sårambulatoriet

Sydvang 1

6400 Sønderborg

Tlf. 7997 3200


pinfoSHS-402907246-500 142252   |   29.09.2026

APPFWU01V