Pleje af trachealkanyle
Til patienter og pårørende
Trachealkanyler
Forskellige trachealkanyler:
Der findes trachealkanyler i sølv og i plastik.
En tracheal-kanyle består af en yder og en inderkanyle.
Inderkanylen kan du selv tage ud og rengøre. Ligesom du også selv sætter den ind igen.
Hvor ofte kanylen skal rengøres, afhænger helt af hvor meget slim, du producerer.
Du skal dog som minimum rengøre inderkanylen morgen, middag og aften.
Yderkanylen skiftes en gang om måneden. Dette sker oftest i dit kanyleambulatorie.
Forskellige kanyler
Trachalkanyle
Person md trachealkanyle
Rengøring af kanyle og hudpleje:
Du starter med at vaske hænder.
Når du er hjemme, kan du rengøre inderkanylen under rindende vand.
Er slimet meget sejt, kan inderkanylen lægges i sæbevand (Neutral sæbe), og rengøres derefter under rindende vand med rensebørste/ gazemeche.
Inderkanylen rystes fri for vand og tørres indvendigt og udvendigt med gaze og vinkelpincet.
Skjoldet renses med vand eller med madolie på en vatpind/ meche.
Huden under skjoldet soigneres med en vatpind/ meche, som er vædet i olie.
Hvis din hud omkring kanylen er rød og irriteret, skal du smøre et lag levertran, zink eller neutralsalve på.
Læg en metalineserviet eller lignende under skjoldet for at beskytte huden.
Trachealkanyle
Brug af gazemeche i kanylen.
Udtagning af inderkanyle
Skjold
Båndene:
Båndene, der holder kanylen, skiftes af 2 personer. Efter udskrivelse vil du evt. få hjælp af en hjemmesygeplejerske.
Du skal dagligt sikre, at båndene sidder rigtigt. Dette vil sige at du netop skal kunne få en finger op under båndene.
Taleventil:
For at undgå at skulle holde fingeren på kanylen, når du taler, får du en lille ventil i inderkanylen.
Ventilen er formet som en klapventil.
Den åbner sig under indånding af luften, mens den lukker, når du puster ud.
Luften presses herved op gennem struben, så du kan tale.
For at bruge taleventil, skal din vejrtrækning være nogenlunde ubesværet, og du må ikke have for meget slim.
Du må aldrig suge gennem taleventilen.
Ved en plastkanyle er dette slet ikke muligt og ved en sølvkanyle vil sugeslangen sidde fast, når den trækkes tilbage, da klappen på taleventilen så vil spærre.
Ved rengøring løftes taleventilen af inderkanylen og rengøres samtidig med denne.
Sugning:
I begyndelsen vil du opleve, at der kommer en del slim gennem kanylen.
Slimet kan du hoste op og tørre væk.
Hvis slimet er sejt og vanskeligt at hoste op, kan du suge i kanylen med det transportable sug du har i dit hjem.
Vi vil være behjælpelig med at leje suget.
Suget tilsluttes en almindelig stikkontakt. Du skal kun suge, hvis det er nødvendigt, da det kan fremme slimproduktionen.
- Tænd suget på knappen.
- Sugekateter sættes på spidsen af sugeslangen.
- Sugekateteret føres ned i kanylen. Længden (brug evt. den ekstra inderkanyle til at måle kanylelængden med.)
- Sugekateteret trækkes ud med en roterende bevægelse, gerne i forbindelse med hoste.
- Dette må højest tage 10 sekunder -og kan gentages.
- Når du er færdig med at suge, skal du gennemskylle plastikslangen med vand fra en skål, indtil slangen er ren.
- Sugeglasset tømmes og gøres rent. Hæld lidt vand i sugeglasset, hvilket vil lette rengøringen.
- Proppen vaskes under rindende vand. Sæt prop og slange på og kontroller´, at suget virker.
- Sugekateteret bruges kun en gang.
- Sugeslangen skiftes dagligt.
- Husk at suget skal stå op.
- Afslut rengøringen med håndvask.
Transportabel sug
Sugkateter i kanyle
Taleventiler
Svenske næser
Sådan beskytter du dine luftveje:
For at undgå at der dannes skorper i kanylen og din vejrtrækning besværes, kan du f.eks. have en specialsyet halskrave, som opvarmer/ fugter indåndingsluften.
Denne kan vi være behjælpelig med at bestille hos Kapitex.
Hvis du ikke bruger taleventil, skal du have en ' svensk næse' i kanylen.
En ' svensk næse' har samme funktion som halskraven. På den måde undgår du også gener fra støv og kulde. Svensk næse anvendes altid under søvn.
Tørre slimhinder i luftvejene:
Tørre slimhinder kan give dig lidt blødning specielt når du får skiftet kanylen eller hvis du hoster kraftigt.
Hvis dette fortsætter gennem længere tid, bør du kontakte kanyleambulatoriet.
Hjælpemidler:
Er du permanent kanyle-bruger, kan hjemmesygeplejersken være dig behjælpelig med bestilling af hjælpemidlerne, som betales af kanyleambulatoriet.
En liste med relevante hjælpemidler vil blive udleveret i forbindelse med udskrivelsen. Fremover vil du ved kanyleskift i kanyleambulatoriet få udleveret de hjælpemidler du har behov for.
Skal du blot anvende kanylen i en periode, skal du have hjælpemidlerne fra dit sygehus.
Du er velkommen til at ringe Øre-næse-halsambulatoriet kanyleambulatoriet tlf: 79 97 57 00 eller Øre-næse-halssengeafdeling tlf: 79 97 44 21 ved behov.
|
Kontakt Øre-næse-halskirurgi Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf.79 97 57 00
|
|
pinfoSHS-1791177184-66 110652 | 09.09.2026 |