Skip til primært indhold

Færdighederne trænes, inden der kommer rigtige patienter

Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme er flyttet fra Sygehus Sønderjylland i Sønderborg til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, og i den forbindelse trænede personaet trombolysekald, for at lære de nye omgivelser at kende, og for at træne samarbejdet med deres nye samarbejdspartnere i Aabenraa.

​​Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme er i denne uge flyttet fra Sønderborg til Aabenraa. I den forbindelse holder de og deres nye samarbejdspartnere en omfattende simulationstræning for at træne de arbejdsgange, som er livsnødvendige, når der kommer en trombolysepatient ind, og det hele skal gå rigtig stærkt.

I træningsforløbet gennemspiller deltagerne modtagelse af en tombolysepatient, ageret af en figurant.

For personalet i Hjerne- og Nervesygdomme er det en kendt opgave at modtage trombolysepatienter. Men de fysiske rammer er nye for dem efter flytningen, og for alle samarbejdspartnere er opgaven ny, da den tidligere har været varetaget af deres kolleger i Sønderborg.

Foruden trombolysevagten og trombolysesygeplejerkser deltager følgende fagligheder i træningen: Radiografer, bioanalytikere, portører, FAM-koordinator, akutsekretær. Informationen deltager på afstand, og overvåger selve kaldet, og ressourcepersoner fra hvert område, sikrer at de faglige spørgsmål afklares. Træningen er tilrettelagt af Lærings- og Forskningshuset.

Personale fra Hjerne- og Nervesygdomme i gang med simulationstræning på traumestue i Aabenraa
Personale fra Hjerne- og Nervesygdomme i gang med simulationstræning på traumestue i Aabenraa
Personale fra Hjerne- og Nervesygdomme i gang med simulationstræning på traumestue i Aabenraa
APPFWU01V