Fem minutter kan gøre en forskel for kræftpatienters ernæring

Fem minutter. Mere skal der ikke nødvendigvis til for at få øje på en kræftpatient, der er i risiko for underernæring.

Én gang om ugen deltager en klinisk diætist nu i plejepersonalets timeout på Afsnit for Kræftsygdomme på Sygehus Sønderjylland. De sidste fem minutter er reserveret til ét bestemt emne: ernæring.

Her kan man bruge tiden på en patient, som måske har tabt sig. Måske er patientens appetit væk. Eller måske er der brug for ekstra hjælp til at få nok at spise.

For kræft og behandling kan tage både appetitten og kræfterne. Og underernæring er ikke altid noget, man kan se med det blotte øje. Også en patient med overvægt kan have tabt muskelmasse, spise for lidt eller mangle den næring, kroppen har brug for under sygdom og behandling.

– Når man er alvorligt syg, kan maden let komme i anden række. Men ernæring har stor betydning for patientens kræfter og mulighed for at komme igennem et behandlingsforløb. Derfor skal vi reagere tidligt, siger sygeplejerske og afdelingens ernæringsnøgleperson, Tina Bull.

Små kort hjælper personalet på vej

Som en del af indsatsen har afdelingen udviklet en række ernæringskort med korte spørgsmål og konkrete råd. De ligger klar til ugens møde. På kortene er der forskellige ting, man kan snakke om.

Kortene hjælper personalet med at spotte faresignaler og finde ud af, hvad næste skridt skal være. Det kan for eksempel være ved vægttab, manglende appetit, behov for kostregistrering eller hjælp fra en diætist.

-   Ernæringskortene giver mig som diætist et enkelt og konkret redskab til at sætte ernæring på dagsorden i timeouten. Kortene åbner op for fælles refleksion og giver plads til forskellige faglige perspektiver, siger klinisk diætist Tine Hedegaard Petersen.

Tanken er ikke, at alle medarbejdere skal være eksperter i ernæring. Det skal bare være nemmere at opdage, når en patient har brug for hjælp – og at vide, hvad man så skal gøre.

For tallet på vægten fortæller ikke hele historien. Et hurtigt vægttab, mindre appetit og færre kræfter kan også være tegn på, at kroppen ikke får den næring, den har brug for.

Ernæring bliver et fælles ansvar

Når ernæring hver uge får sin faste plads i timeouten, bliver det sværere at overse – også på en travl dag.

Samtidig er diætisten lige ved hånden, når plejepersonalet har spørgsmål eller vil vende en konkret patient. Det gør ernæring til et fælles ansvar på tværs af faggrupper.

– Plejepersonalet er tæt på patienten og opdager ofte de første tegn. Diætisten har den særlige faglige viden. Når vi mødes fast, bliver det lettere at handle hurtigt og få ernæring tænkt ind som en naturlig del af behandlingen, siger oversygeplejerske Annie Hertz Mathiesen.

En interviewundersøgelse blandt medarbejderne peger på, at den faste timeout, de enkle arbejdsgange og diætistens synlighed har styrket både ernæringsindsatsen og samarbejdet.

Ideen breder sig

Erfaringerne fra Kræftafdelingen stopper ikke her.

Konceptet bliver nu taget videre til andre steder på Sygehus Sønderjylland. Idéen er, at det kan bruges på flere sengeafsnit og ambulatorier, hvor kortene så tilpasses den enkelte patientgruppe.

På dialyseafdelingen er der for eksempel udviklet kort om kalium, fosfat og væskerestriktioner.

Fælles for indsatserne er en enkel tanke: Få minutters fast opmærksomhed kan gøre det lettere at opdage problemer i tide – og sikre, at patienterne får den rigtige hjælp.