Blæreskylning med Mitomycin
Behandling efter fjernelse af polyp i blæren
Efter Dagkirurgisk operation og polypfjernelse
Du har fået fjernet en polyp fra urinblæren ved en kikkertoperation, der blev afsluttet med anlæggelse af et blærekateter. Efter polypfjernelse, er der ordineret blæreskylning med Mitomycin som er en kemoterapeutisk behandling
Formålet med behandlingen, er at nedsætte risikoen for tilbagefald i form af nye blærepolypper med 40-50 %.
Du kan komme ud for, at blæreskylningen undlades, hvis urinen er vedvarende blodig eller din kliniske tilstand efter operationen gør skylningen uhensigtsmæssig.
Mitomycin behandling i Dagkirurisk Afdeling
Mitomycin opløsningen skylles op i blæren via kateteret.
Kateteret lukkes og opløsningen forbliver i blæren 1 time allerhøjest 2 timer.
Mitomycin tømmes ud via blærekateteret og kateteret fjernes, hvis der ikke er indikation for at skal bibeholdes.
Mitomycin som ambulant behandling
Behandlingen kan også foregå som ambulant skylning, hvilket du informeres om inden udskrivelse. Typisk vil det handle om 8 skylninger 1 gang om ugen. Du vil blive indkaldt.
Mitomycin installeres via et engangskateter som fjernes straks efter - du kan herefter tage hjem.
Mitomycin skal tisses ud efter 1 time.
Afvask genitalier efter 1.
vandladning som for mænd skal udføres siddende. Hvis du har et fast kateter, skylles der via dette.
Forberedelse
Du bør undgå at drikke væske et par timer inden behandlingen og under blæreskylningen for at mindske urinproduktionen.
Ubehag under behandlingen
Du kan få stærk vandladningstrang, som kan afhjælpes med smertestillende medicin.
Bivirkninger
Mitomycin er en cellegift. De hyppigste bivirkninger er smertefuld eller hyppig vandladning, blærekrampe (10%) eller hududslæt (1-3%). Derudover kan der ses (ufarlig) blåfarvning af urinen, det første døgn efter skylning.
Prævention
Det anbefales at bruge kondom under samleje en uge efter behandlingen.
Personalets beskyttelse
Da Mitomycin er miljøfarligt, omgås personalet materialet, beholdere, katetre osv. med beskyttelsesforanstaltninger, som kittel, handsker og beskyttelsesmaske.
Patienter som udfører RIK/ Engangskateterisation
Anvend engangshandsker 1. gang efter skylningen.
Komplikationer
Ved komplikationer eller behov for hjælp kontakt os 7997 3800 - bedst mellem 7.30 -8.15.
Du kan også finde et link via vores hjemmeside under kontakt til Borger.dk. Her kan du sende en sikker mail til Urinvejskirurgi.
|
Kontakt Urinvejskirurgi Urinvejskirurgi, Ambulatorium Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 7997 3800
|
|
pinfoSHS-2096609833-145 145268 | 18.09.2026 |