Akut bugspytkirtelbetændelse

Til patienter og pårørende Information om akut bugspytkirtelbetændelse

Bugspytkirtlen producerer enzymer som medvirker til fordøjelsen af den kost vi spiser. Under normale forhold bliver disse enzymer først aktive når de er i tyndtarmen, men ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres de i selve bugspytkirtlen, og kan "angribe" den. Hos 10-20% af patienterne er tilfældet så alvorligt, at der tilstøder vævshenfald, og eventuelt infektion med bakterier.

Sygdommen forårsages af stort alkoholforbrug (45%) og galdesten (35%). Hos de resterende er årsagen ofte stofskiftesygdomme, visse typer medicin, eller følger efter operative indgreb. I en del tilfælde finder vi ingen forklaring.

Symptomer

Pludseligt opståede mavesmerter er det hyppigste symptom, og de er typisk lokaliseret opadtil eller omkring navlen. Smerterne, som er konstante, kan stråle om til ryggen, og op mod brystet eller ud mod siden.

Ofte kan der samtidig være kvalme og opkastninger.

Undersøgelser

Bestemmelse af amylase, et bugspytkirtelenzym i blodet, bruges til at stille diagnosen. Er amylasen kraftigt forhøjet, er diagnosen sikker. Desuden tages blodprøver til bestemmelse af bl.a. lever-og nyrefunktion samt betændelsens sværhedsgrad. Inden for første døgn foretages en ultralydsscanning af den øvre del af maven, for at se om der er galdesten. Ved påvisning af eller mistanke om galdesten, er yderligere undersøgelser ofte nødvendige. F.eks. kikkertundersøgelser af galdegangen (ERCP) evt. med indre ultralydsskanning kan komme på tale tidligt i forløbet, hvis betændelsen er svær, og man ønsker at fjerne en fastsiddende galdesten, og /eller behandle gulsot.

En anden mulighed er magnetisk skanning (MRCP), som typisk foretages i milde tilfælde hvor der kun er mistanke om galdesten. CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, som bruges til vurdering af vævshenfald i bugspytkirtlen. Undersøgelsen bruges kun i svære tilfælde.

Behandling

Behandlingen vil i de to første døgn bestå af proteinrig kost eller flydende kost, gerne ernæringsberigede drikke, samt tilskud af saltvand i en blodåre.

Hvis der er stærkt generende kvalme og/eller opkastning, vil der blive nedlagt en tynd sonde til aflastning af mavesækken, samt givet kvalmestillende medicin. Fra første dag gives smertestillende behandling med

piller/stikpiller og evt. injektion af morfinpræparat. Hvis der ved førnævnte CT-skanning er fundet vævshenfald, er forebyggende behandling med antibiotika nødvendig, for at forebygge infektion i vævshenfaldet.

Ca. 80% er lette tilfælde, som klinger af inden for 1-5 døgn. Blodprøver (bl.a. infektionstal) måles dagligt, og hvis ikke disse er særligt forhøjede efter to døgn, og hvis normal kost tåles, kan udskrivelse finde sted.

Er der ved ultralyd konstateret galdesten, er disse muligvis årsag til den akutte bugspytkirtelbetændelse. Yderligere undersøgelser med føromtalte ERCP/ultralyd eller MRCP vil være nødvendig for at se, om der er sten i galdegangen. Der vil derefter blive taget stilling til, om operation for galdestenene er nødvendig.

Komplikationer

Sygdomsforløbet ved akut bugspytkirtelbetændelse er oftest ukompliceret (80%). Hvis der tilstøder vævshenfald, cystedannelse, bylder, og nedsat funktion af andre organer som f.eks. nyrer, hjerte eller lunger, betegner man tilfældet som kompliceret.

Afhængig af hvilke komplikationer der opstår, kan punktur af cyster og bylder komme på tale, men også operation og behandling med respirator og dialyse på intensiv afdeling, kan være nødvendig.

I tilfælde af gentagne anfald af akut bugspytkirtelbetændelse kan der udvikles en kronisk tilstand af bugspytkirtelbetændelse, som kan medføre funktionstab af bugspytkirtlen, og som ofte er ledsaget af smerter. Der henvises til vores pjece om kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Efter udskrivelsen

Hvis der forud for det aktuelle sygdomsanfald har været et stort alkoholforbrug, er det meget vigtigt helt at undgå alkohol fremover. Hvis det er vanskeligt at efterleve, kan din egen læge selv behandle eller henvise til alkoholambulatoriet, som specielt tager sig af patienter med alkoholmisbrug.

I tilfælde af, at vi ingen sikker årsag har til anfaldet, og hvis anfaldet har været kompliceret, kan videre ambulante undersøgelser komme på tale.

Skulle der inden for første døgn efter udskrivelse opstå feber eller tiltagende smerter, bedes du kontakte os. Udover første døgn skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.

Kontakt Kirurgi Afsnit for kirurgi Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 37 15

pinfoSHS-657396153-121 106995 | 29.04.2026