Skip til primært indhold

Kendt jordemoder-ordning

Kendt Jordemoder-Ordning (KJO) er et tilbud til dig, der bor i Sygehus Sønderjyllands optageområde og som ønsker at føde hjemme eller har et særligt behov for tryghed og kontinuitet igennem hele graviditeten og fødslen.

Kendt jordemoder-ordning er et team bestående af 3-4 jordemødre. De er tilknyttet et antal gravide, som de hjælper med følgende

·         Jordemoderkonsultationer under graviditeten

·         Fødsels- og forældreforberedelse under graviditeten

·         Andre tilbud under graviditeten, herunder fødeplanssamtaler

·         Fødselshjælp

·         Besøg i barselsklinikken, inkl. telefonisk kontakt den første uge efter fødslen

Vi har 2 kendt jordemoder-ordninger. Kendt jordemoder-ordning Aabenraa som varetager den nordlige del af optageområdet, mens kendt jordemoder-ordning Sønderborg varetager den sydligste del af optageområdet.

Kendt jordemoder-ordning Aabenraa

Kendt jordemoder-ordning Aabenraa er et tilbud til dig, der ønsker at føde hjemme og som bor i den nordlige del af Sygehus Sønderjyllands optageområde. Derudover tilbydes en række andre gravide, med et særligt behov for tryghed og kontinuitet, en plads i kendt jordemoder-ordning Aabenraa. Dette sker ud fra en række kriterier, og i det omfang der er plads.

Når du tilbydes en plads i kendt jordemoder-ordning Aabenraa, vil du gennem graviditeten møde et lille team på 3 jordemødre, hvor vi lærer hinanden at kende individuelt og/eller i grupper.

Når fødslen går i gang, ringer du/I direkte til kendt jordemoder-ordning Aabenraa, hvor det vil være en af disse 3 jordemødre, som vil være der for jer på fødeafdelingen i Aabenraa eller i jeres hjem.

Når fødslen er veloverstået, har du mulighed for at kontakte os op til 7 dage efter fødslen. Mellem 2. og 3. døgn aftaler vi at mødes, hvor vi taler fødslen igennem, kigger til en evt. bristning og tilbyder hørescreening og hælprøve på jeres barn.

Jordemoderkonsultationerne foregår i Aabenraa på Opnørplads 1-3.

Du kan læse mere om ordningen i vores pjece

Læs pjecen om Kendt jordemoder-ordning Aabenraa (iPaper)

Kendt jordemoder-ordning Sønderborg

Kendt jordemoder-ordning Sønderborg er et tilbud til dig, der ønsker at føde hjemme og som bor i den sydligste del af Sygehus Sønderjyllands optageområde. Derudover tilbydes en række andre gravide, med et særligt behov for tryghed og kontinuitet, en plads i kendt jordemoder-ordning Sønderborg. Dette sker ud fra en række kriterier, og i det omfang der er plads.

Når du tilbydes en plads i kendt jordemoder-ordning Sønderborg, vil du gennem graviditeten møde et lille team på 4 jordemødre, som du lærer hinanden at kende. De 4 jordemødre varetager jordemoderkonsultationer, fødsels- og forældreforberedelse samt forskellige tilbud til dig/jer under graviditeten. Under fødslen vil en af os føde med jer, og vi vil følge jer i den første uge efter udskrivelse fra sygehuset.

Jordemoderkonsultationerne foregår i Sønderborg på Sydvang 1.

Du kan læse mere om ordningen i vores pjece

Læs pjecen om Kendt jordemoder-ordning Sønderborg

Kontakt Kendt jordemoder-ordning

Jordemoderkonsultation Aabenraa/Sønderborg

Tlf. sekretær 7997 2260
Telefontid: Mandag - fredag kl. 8.00 - 15.00

APPFWU01V