Hjemmesiden er midlertidigt ude af drift i op til en time den 4. november mellem kl. 10 og 12 på grund af en systemopdatering.

Skip til primært indhold

Tænder

Til patienter og pårørende

Tænderne bliver ikke påvirket direkte af kemoterapien, men celler i spytkirtlerne og slimhinden kan blive påvirket. Nedsat eller manglende produktion af spyt øger risikoen for huller i tænderne meget.

Får du som følge af kemoterapi betydelige og dokumenterede problemer med dine tænder, kan du muligvis få et særligt tilskud til fremtidig tandpleje. Reglerne findes i Sundhedslovens § 166. Dokumentation er afgørende for denne bevilling. Det er derfor vigtigt, at en tandlæge forud for behandlingens start har beskrevet din tandstatus.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge generne:

  • Sørge for regelmæssig kontrol hos tandlæge både under og efter behandlingen - gerne 2-4 gange årligt.
  • Børst tænder med blød tandbørste i forbindelse med måltiderne morgen, middag og aften.
  • Brug tandpasta, der indeholder fluor, da det forebygger huller i tænderne.
  • Skyl munden i vand mellem tandbørstningerne, da det renser tænderne og holder slimhinderne fugtige.
  • Tyg tyggegummi uden sukker, som renser tandkødet og stimulerer spytproduktionen.
  • Anvend tyggetablet mod mundtørhed.

Kontakt

Blodsygdomme Ambulatorium

Sydvang 1

6400 Sønderborg

Tlf.: 79 97 26 70

SHS-blodsygdomme-ambulatorium@rsyd.dk


pinfoSHS-402907246-732 187743 | 05.05.2026

APPFWU02V