Velkommen til Velkommen til Klinik for senfølger
På denne side finder du information om Klinik for senfølger og vores tilbud til dig.
Vi vil gerne byde dig og dine pårørende velkommen i Klinik for Senfølger.
Klinik for Senfølger er en del af Medicinske Sygdomme, Kræftsygdomme og er beliggende på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg i område 60.
Hvem er vi?
Klinik for senfølger er et tilbud til patienter med komplekse senfølger i Region Syddanmark.
Ambulatorium for Kræftsygdomme Sygehus Sønderjylland Sønderborg varetager udredning og behandling af senfølger efter kræft- og kræftbehandling.
Senfølger kan forekomme efter kemoterapi, immunterapi, stråleterapi, antihormon behandling og/eller kirurgi og kan være af både fysisk, psykisk og social karakter. Senfølger har ofte stor negativ indvirkning på patientens hverdagsliv og livskvalitet.
Senfølgeklinikken er etableret som led i Region Syddanmarks styrkede indsats til patienter med senfølger efter kræft.
Mange kendte og almindelige senfølger behandles allerede i dag i almen praksis, kommune eller ved relevant sygehusafdeling.
Dette tilbud retter sig til patienter, som har komplekse senfølger, som er opstået enten under eller efter endt kræftbehandlingsforløb. Forskellige behandlingsmuligheder er afprøvet med ringe eller ingen effekt. Patienter, hvis symptomer er uklare og komplekse, og hvor sammenhængen med den tidligere kræftsygdom eller kræftbehandling er uafklaret, kan også henvises til vurdering.
Vi tilbyder behandling til patienter med komplekse senfølger i Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Personalet i klinik for senfølger er bredt tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, læger, psykolog, socialrådgiver, klinisk diætist og sexolog og vi samarbejder bredt med andre sygehusafdelinger, senfølgeklinikker og praktiserende læger/kommuner.
Pårørende
Pårørende er altid velkommen til at deltage i samtalerne.
Kontakt og find vej
Links
Klinik for senfølger
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
79 97 31 00
Mere information:
Klinik for senfølger hører under Kræftsygdomme, Ambulatorium
Find vej:
- Benyt Indgang D
- Gå til område 60, stuen til højre