Skip til primært indhold

Bedøvelse med NAPS

Til patienter og pårørende

Bedøvelse med NAPS (Nurse Administrated Propofol Sedation)

Propofol er et sovemiddel, som en specialuddannet sygeplejerske vil give dig i et PVK (Perifert VeneKateter). Et PVK er en blød og meget kort plastikslange, der er ført igennem huden ind i en blodåre, oftest i albuebøjningen eller håndryggen.

Medicinen gør, at du sover under undersøgelsen og derfor intet mærker eller husker af undersøgelsen.

NAPS bedøvelse udelukkes ved nedenstående forhold:

  • Allergi for lokalt bedøvelsesmiddel
  • Overvægtig med BMI over 35
  • Søvnapnø
  • Åndenød/nedsat lungefunktion
  • Nedsat bevægelighed i nakke eller kæbe
  • Graviditet
  • Unge under 18
  • Dårlig passage fra spiserør/mavesæk
  • Tidligere problemer med bedøvelse

Forberedelse

Du må ikke spise 6 timer før undersøgelsen og du må heller ikke drikke/ryge/dampe eller tygge tyggegummi eller lignende 2 timer før undersøgelsen.

Efter undersøgelsen

Propofol forlader hurtigt kroppen og du vil efter undersøgelsen føle dig relativt frisk. Dog skal du observeres en halv time i vores opvågning.

Du bliver informeret om undersøgelsen, når du er vågen igen. Du må ikke betjene maskiner eller køre bil før 24 timer efter undersøgelsen.

Du skal derfor have en aftale om afhentning og transport hjem efter undersøgelsen.


Du er velkommen til at kontakte ambulatoriet med spørgsmål.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Mave-tarmsygdomme Ambulatorium, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

Tlf. 7997 1600


pinfoSHS-402907246-41 184675   |   17.08.2026

APPFWU01V