Skip til primært indhold

Pouch skopi

Til patienter og pårørende  

En pouch er en ny endetarm, som er konstrueret af tyndtarmen. Undersøgelsen af pouchen foregår med et sigmoideoskopi, som er en bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen varer i alt ca. 20-30 minutter.

Medicin

Du skal tage din vanlige medicin, også din blodtryksmedicin med lidt vand.

Hvis du har svær hjertesygdom, en ICD, svær nyresygdom, stomi eller får noget af nedenstående medicin, så skal du kontakte sygeplejersken på tlf. nr. 7997 1600 mellem kl. 8.00-10.00.

Marevan

Marcumar

Fragmin

Heparin

Apixaban

Eliquis

Rivaroxaban

Xarelto

Endoxaban Lixiana

Dabigatran

Pradaxa

Hjertemagnyl

Clopidogrel

Plavix

Tricagleror

Brilique

Efient

Prasugrel

Bemærk at undersøgelsesdagen ikke medregnes ved pausering af medicin.

Ved sukkersyge/diabetes

Har du sukkersyge og tager insulin, skal du måle dit blodsukker hyppigere sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl kontakt egen læge. Hvis du tager tabletter/insulin for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelsesdagen, indtil


undersøgelsen er overstået. Medbring venligst din egen insulin.

Jerntabletter

Jerntabletter skal du holde pause med 5 dage før undersøgelsen.

Øvrig medicin

Får du medicin for astma eller hjertekramper, bedes du medbringe dette. Medbring venligst din medicinliste.

Udrensning

Din tarm skal være udrenset for at læge/sygeplejersken kan se tarmvæggen.

5 dage før undersøgelsen må du ikke spise kerneholdig mad og fibertilskud, dog gerne sønderjysk rugbrød.

Du må heller ikke spise havregryn, birkes, hørfrø, chiafrø, kiwi, tomat, asparges og vindruer med kerner.

På undersøgelsesdagen

Du skal være fastende fra 6 timer før mødetidspunktet. Du må dog gerne drikke væsker indtil 2 timer før mødetidspunktet (dog ikke mælkeprodukter).

Du må ikke ryge eller tygge tyggegummi senere end 2 timer før undersøgelsen.

Selve undersøgelsen

Du klæder om til sygehusets tøj.

Under undersøgelsen sidder der en sygeplejerske hos dig. Du ligger dels på siden, dels på ryggen. Undersøgelsen kan være forbundet med ubehag i form af oppustethed og eventuelle smerter. Som udgangspunkt tilbydes du ikke beroligende og smertestillende medicin.

Efter undersøgelsen

Fortæller lægen/sygeplejersken dig, hvad undersøgelsen har vist. Du kan have en del luft i tarmen, som kan give mavekneb. Du må spise og drikke, som du plejer.

Har du fået afslappende/smertestillende/sovemedicin:

  • Skal du observeres i afdelingen op til en time efter, at medicinen er givet.
  • Må du ikke cykle, køre bil eller betjene farlige maskiner 24 timer efter medicinen er givet. Du skal derfor have en aftale om afhentning og transport hjem fra undersøgelsen.
  • Medicinen kan medføre, at du har svært ved at huske det første døgn. Vi fraråder dig derfor at træffe vigtige beslutninger.

Ved tvivlsspørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Mave-tarmsygdomme Ambulatorium, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

Tlf. 7997 1600


pinfoSHS-402907246-271 164716   |   16.08.2026

APPFWU01V