Skip til primært indhold

Patient giver kage som tak for god behandling

Rikke Schmidt fra Toftlund besøgte for kort tid siden Sygehus Sønderjylland i Aabenraa sammen med sin mand, for at sige TAK for god behandling.

Rikke Schmidt havde en helt særlig overraskelse med, da hun for kort tid siden skulle til undersøgelse på Sygehus Sønderjylland. Hun havde medbragt en stor speciallavet lagkage. Kagen var en tak. 

Forud for denne undersøgelse var gået et godt stykke tid, som begyndte med en tarm rutinescreening. Her fik Rikke Schmidt at vide, at man havde fundet en tumor. Ved en efterfølgende screening vidste det sig, at Rikke havde fået tarmkræft. Få dage efter blev hun opereret.

 - Jeg syns simpelthen, at vi har førsteklasses sundhedsvæsen her i Danmark, siger Rikke Schmidt. 

Rikke Schmidt var så tilfreds med sin behandling - som hun oplevede som tryg, omsorgsfuld, positiv og kompetent - at hun fik lyst til at sige et STORT TAK til den afdeling, som hun var tilknyttet.

Det gjorde hun med den flotte og lækre kage, som blev modtaget af bl.a. ledende overlæge på kolerektal sektion, Mindaugas Tiskus og også Ruth Andersen.

 - Det betyder, at det vi gør, det gør vi godt og vi bliver ved med at gøre det, så alle vores patienter er tilfredse, siger ledende overlæge Mindaugas Tiskus. 

Rikke Schmidt sagde tak for god behandling og på sygehuset er vi taknemmelige for anerkendelsen og de pæne ord - og ikke mindst for kagen. 

Rikke Schmidt sammen med sin mand, ledende overlæge Mindaugas Tiskus og Ruth Andersen

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V