Karin Jeppesen vinder 600.000 kroner for sin forskning i
Med i alt 9500 afgivne stemmer på SMS faldt afgørelsen af dette års udgave af Et Sundere Syddanmark. Det kastede en 2. præmie af sig til Karin Jeppesen fra Sygehus Sønderjylland.
Endnu engang udmærker et forskningsprojekt fra Sygehus Sønderjylland sig. Med en flot 2. plads ved dette års udgave af "Et Sundere Syddanmark" vinder Karin Jeppesen 600.000 kr. til sin forskning.
- Jeg er simpelthen så glad! Det er en lidt surrealistisk oplevelse at stå her og modtage checken. Jeg er virkelig glad for den anerkendelse, sagde Karin Jeppesen ved overrækkelsen.
Søvnapnø er lange vejrtrækningspauser under søvn. Det forstyrrer søvnen for ca. 300.000 i Danmark. Ubehandlet øger søvnapnø risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, trafikulykker og nedsætter livskvaliteten. Karin Jeppesens projekt "Sov godt" er målrettet patienter med obstruktiv søvnapnø og har til formål at forbedre behandlingen og se på nye måder at behandle patienterne.
- Ud over anerkendelse er checken også en væsentlig indsprøjtning, så jeg kan fortsætte mit forskningsprojekt. Og det er jo tydeligt at mærke i processen op til "Et Sundere Syddanmark" i år, at det berører mange mennesker. Det er jeg rigtig glad for at kunne bidrage til, sagde Karin Jeppesen.
Den gængse behandling af søvnapnø er at sove med en maske, som gør, at luftvejene holdes åbne til fri vejrtrækning, så søvnen ikke forstyrres. Behandlingen kaldes CPAP og er en effektiv behandling, men hos halvdelen af patienterne lykkes behandlingen ikke, og de patienter får derfor ingen behandling.
Dette forskningsprojekt vil hjælpe flere patienter med søvnapnø til at få en optimal behandling, især alle dem, som ikke lykkes med CPAP, og derfor har brug for at vi tilbyder andre behandlingsmuligheder.
Målet er, at hver enkelt patient i fremtiden kan få en skræddersyet behandling, så både patienter og pårørende kan sove godt.
Tjener vigtigt formål
Hvert år afsætter Region Syddanmark midler til forskning. Derfor var regionsrådsformand Stephanie Lose til stede for at lykønske vinderen, efter at de næsten 9500 sms-stemmer blev talt op i løbet af aftenens show.
Stephanie Lose mener, at det er fornuftigt at lade borgerne i Syddanmark afgøre, hvorledes disse midler bliver anvendt.
- At inddrage borgerne i beslutningstagningen omkring forskningen på hospitalerne er essentielt. Det er ikke kun muligt at overlade dette ansvar til borgerne, men det hjælper også forskerne med at forstå, hvilke områder borgerne finder mest relevante for forskning, udtaler hun.
Projektet "Et Sundere Syddanmark" er et partnerskab mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, og TV SYD. Formålet med konkurrencen er at øge bevidstheden om den igangværende forskning på regionens hospitaler.
Fakta |
---|
Obstruktiv søvnapnø betyder, at den øvre del af luftvejen bliver spærret (obstrueret) i 10 sekunder eller længere, under søvn, i nogle tilfælde længere end et minut. Man skelner mellem apnø og hypopnø. Man skelner også mellem obstruktive, blandede og centrale apnøer. Apnø betyder bare ophold i vejrtrækningen i 10 sekunder eller længere Man skelner også mellem obstruktive, blandede og centrale apnøer: Ved obstruktiv søvnapnø (og hypopnø) er der tale om obstruktion af den øvre luftvej. En blandet apnø begynder som en central apnøNår der kommer et stimulus fra hjernen om at trække vejret, suges svælgets vægge sammen og obstruktionen fremkaldes Så blandede apnøer er en slags obstruktive apnøer |