Ny HR chef til Sygehus Sønderjylland

Forestil dig en ung dansk backpacker som sidder, og sveder i paskontrollen på grænsen mellem Thailand og Malaysia. Hun sveder ikke kun på grund af den fugtige varme. Hun er presset, fordi tolderne har stoppet hende og i rygsækken har hun poser fyldt med krydderier.

Måske lyder det ikke umiddelbart så galt. Men store skilte ved grænseovergangen fortæller, i let forståelige vendinger og med piktogrammer, at krydderier må man ikke medbringe. Og det mest nervøsitetsfremkaldende er, at forneden på de store skilte, fremhævet med rødt, står der et ord: PRISON.

Derfor er den 25-årige backpacker nervøs, da hun afleverer sit pas til den vredladne thailandske tolder.
Men nervøsiteten dulmes, da et smil breder sig på tolderens ansigt: ”Danish, Michael Laudrup!! ”, udbryder han, og beder Mia Tjerrild Jakobsen, som backpackeren hedder, om at overbringe hans varmeste hilsener til Michael Laudrup. Mia lover, at det vil hun selvfølgelig gøre.

Lettet får hun lov at passere grænsen.

- Ja han forestillede sig vist, at når Danmark er sådan et lille land, så kender vi alle sammen hinanden. Det spillede jeg selvfølgelig med på, og lovede ham, at jeg nok skulle hilse Michael mange gange.

Mia Tjerrild Jakobsen griner mens hun fortæller historien. I det hele taget har hun let til latter.

- Jeg glæder mig over at have et stort netværk. Det gælder både privat og på arbejdet. Det er en stor del af mit arbejdsliv og jeg elsker at være kreativ i min tilgang til arbejdet. Jeg er stor tilhænger af, at vi skal prøve ting af.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Mia Tjerrild Jakobsen er den første til at kaste sig ud i alle mulige digitale projekter.

- Jeg er faktisk ret analog. Forstået på den måde, at jeg har brug for at se tingene for mig, at ting har farver og at jeg kan mærke tingene med mine hænder. Det kendetegner mig meget.

Det bliver også det, som sygehuset kommer til at opleve når Mia Tjerrild Jakobsen, i spidsen for HR, kommer til at møde organisationen.

- Jeg vil komme ud i huset og i organisationen for at møde folk. Jeg kommer ud for at tale med folk og jeg kommer til at have værktøjer med, som er dialogbaserede og måske også lidt anerledes og inddragende.

Det er vigtig for mig for at forstå, hvad er det der sker, når de går på arbejde? Både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. Fordi igennem den forståelse får jeg øjnene op for, hvad er det vi skal, fortæller hun.

Spørgejørgen i HR

Det er nysgerrighed, der driver Mia Tjerrild Jakobsen. Nysgerrighed omkring hvad der rører sig forskellige steder på sygehuset, men også nysgerrighed ift. relationer.

- Jeg kommer helt sikkert til at stille en masse spørgsmål. Det er meget taktilt på den måde, at jeg gerne vil have karton mellem hænderne, hvis jeg skal illustrere noget. Jeg vil gerne mærke folk. Jeg havde det helt vildt svært i starten af Corona-epidemien, hvor jeg ikke kunne se folk ordentlig i øjnene.

Vejen til Sygehus Sønderjylland for Mia Tjerrild Jakobsen er gået gennem arbejde med organisationsudvikling, lederudvikling og strategi. Det har hun arbejdet med i både statsligt og kommunalt regi. Et gennemgående træk for Mia Tjerrilds Jakobsens tidligere ansættelser er, at de alle har været offentlige arbejdspladser. Enten direkte i de forskellige organisationer eller hyret ind som ekstern konsulent gennem hendes eget firma.

- Jeg har et hjerte for at være i offentlige organisationer. Det betyder meget for mig at bidrage til fællesskabet. Jeg er født og opvokset ind i en ideologi om, at hvis vi kan bidrage til fællesskabet, så skal vi bidrage. Det har faktisk fulgt mig hele vejen igennem arbejdslivet. For mig er det meget meningsfyldt.

Værdistærk opvækst

Trangen til at bidrage til fællesskabet kommer fra Mia Tjerrild Jakobsens opvækst. Hun er vokset op som enebarn. Forældrene blev skilt og - usædvanligt for den tid - boede Mia hos sin far. Siden kom faderens kæreste til og Mia Tjerrild Jakobsen voksede op med et sæt voksne, som begge var socialrådgivere. Der var mange snakke om holdninger og politik over middagsbordet.

- Det kom simpelthen ind fra barns ben. Vi var aktive i idrætsforeningslivet og deltog meget aktivt i lokalsamfundet. Så der var en vis stillingtagen i de handlinger også.
Vejen gennem uddannelsessystemet bragte Mia Tjerrild Jakobsen til en uddannelse som fysioterapeut. Hun har dog aldrig haft job som fysioterapeut, men fik meget hurtig ansættelse i bedriftssundhedstjenesten og arbejdede med nedslidningstruede virksomheder.

- Det er nok nogle af de mest lærerige år, jeg har haft. Det her med at være helt ude på plejehjemmet sammen med medarbejderen og den ældre, for at se hvordan det fysiske arbejdsmiljø var. Eller helt ude at filetere makrellerne på fiskefabrikken og derigennem lære, hvad gør fx gentagne bevægelser ved arbejdsmiljøet. Både fysisk og psykisk. Det var starten på min karriere og det gjorde et kæmpe indtryk på mig, at se de faktiske virkelige forhold på forskellige arbejdspladser.

Bobler til fest - og den sidste, der går hjem

Privat er Mie Tjerrild alenemor til to store børn, Mille på 16 år og Mads på 22. Hendes venner beskriver hende som glad for bobler og lidt af en festbombe.
Selv siger hun, at det er yogamåtten og lange vandreture som giver hende energi. Og hendes store omgangskreds.

Vi startede med en lille anekdote og kan runde af med endnu en.

Da Mia Tjerrild Jakobsen fyldte 25 år, inviterede hun 75 mennesker til beach party i et forsamlingshus på Fyn. Trailerlæs på trailerlæs af sand blev kørt til stedet. Badedyr, paraplyer i drinks, og lutter bare tæer på dansegulvet. Festen blev så stor en succes, at Mia Tjerrild Jakobsen måtte love at gentage succesen året efter. Nu, 25 år senere, holder hun stadig traditionen i hævd med et årligt beach party.