Skip til primært indhold

Sygehus Sønderjylland laver undervisning for diabetes-1 patienter

Et nyt tiltag for diabetes 1 patienter har fundet vej til sygehuset i Sønderborg. En Diabetes café for patienter med diabetes-1. De er nemlig ikke berettiget til undervisning om deres sygdom via kommunen, som diabetes 2 patienter er. Nu skal patienter og pårørende blive klogere på deres behandling på sygehuset.

Klokken er 16.15 og ved område 8 på Ambulatorietorvet på sygehuset i Sønderborg begynder folk så småt at dukke op. Nogle af dem hilser på hinanden, nogle spejder lidt rundt, andre sidder for sig selv, eller to og to.

De er i alle aldre, men har det til fælles, at de alle sammen har diabetes 1 - og er dermed insulinafhængige.

De er alle kommet for at deltage i Sygehus Sønderjyllands nye tiltage – Diabetes Café.

De tre diabetessygeplejersker Tina, Anita og Lisbeth er tovholdere. De står spændt og venter på, hvor mange der dukker op i dag. De sidste par gange har der været 10-15 stykker, men der er plads til mange flere. Gerne mellem 25-30 stk.  

Klokken er 16.30 og de sidste er ankommet. I dag er der gengangere, men også nye ansigter i flokken.

Med elevator kører de op på 4. sal for at tilbringe halvanden time sammen. Først et fagligt oplæg og derefter er der tid til at erfaringsudveksle. I dag er det klinisk diætist Else-Marie Thaysen, der skal fortælle om ernæring. Næste gang er planen, at de får besøg af en af sygehusets psykologer.

Indsæt nyt billede + indsæt kort beskrivelse af, hvad man ser på billedet ...

Tina byder velkommen til dagens Diabetes Café.

Det er vigtigt at være med

Tiltaget er for voksne, som lider af Diabetes 1 - samt deres pårørende. Man må komme fra hele Sønderjylland. Patienter med diabetes-2 får via kommunen tilbudt undervisning i deres sygdom, men når man lider af diabetes-1, har man sit forløb på sygehuset og får dermed ikke tilbudt noget fra kommunen.

Derfor har Sygehus Sønderjylland taget det her initiativ. 

 -  Vi har taget initiativ til den her café, fordi vi gerne vil give folk mulighed for at tage del i deres behandling og involvere sig i deres behandlingsforløb, siger diabetessygeplejerske Tina Berg Nielsen.

Næste Diabetes Café finder sted den 27.5 kl. 16.30.

Lider du af Diabetes -1, så er håbet fra tre sygeplejersker, at du vil dukke op.

 - Det er vigtigt – og meget givende, at tale med andre, som er i samme situation, som én selv, slutter de tre sygeplejersker.   

Man kan holde sig orienteret på Diabetesambulatoriets hjemmeside. 

https://sygehussonderjylland.dk/afdelinger-og-afsnit/m/medicinske-sygdomme/diabetes-og-hormonsygdomme/ambulatorier-og-sengeafsnit/diabetes-og-hormonsygdomme-ambulatorium/diabetes-cafe

 

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V