Ledelse
Vi praktiserer God Ledelse på Sygehus Sønderjylland, fordi vi tror på, at God Ledelse er afgørende for at nå vores vision ”Din tilfredshed – vores stolthed”. Med God Ledelse skaber vi gode rammer og tydelig retning for vores medarbejdere.
God Ledelse

Vi er ledere i en værdibaseret organisation, og God Ledelse er retningsgivende for vores ledelsespraksis på Sygehus Sønderjylland. Det betyder, at vi som ledere løbende reflekterer over og omsætter God Ledelse til handling. Dette gør vi gennem dialog med og feedback fra ledere, kolleger og medarbejdere.
Vi arbejder med et HVAD og et HVORDAN i God Ledelse. Det gør vi for at nå vores HVORFOR, som er visionen.
HVAD er vores ledelsesopgave – det vi gør, den rolle vi har, og det ledelsesrum vi skal udfylde. Vi leder både opad og nedad, ligesom vi leder indad, udad og til siden i samspillet med vores samarbejdspartnere, kolleger og regionen.
HVORDAN er måden, hvorpå vi er ledere, og principperne for vores adfærd som ledere. God Ledelse hviler på tre ledelsesprincipper: Retning og ejerskab, gode relationer samt udvikling og læring.
God Ledelse er på én gang både en målsætning, vi som ledere kontinuerligt og i fællesskab arbejder på at nå, og samtidig noget, vi loyalt forpligter os til at efterleve.