WebQuality – erstatning for LKO-database
Til praksis i Sygehus Sønderjyllands optageområde
Ved årsskiftet stopper vi med at anvende LKO-databasen. WebQuality udvides, så der fremover kun er ét sted, hvor kontroller rekvireres og indtastes.
Dette sker via WebReq.
Hvad betyder det for jer:
Parallelkontroller skal stadig rekvireres gennem WebReq. Det resultat, som er målt i praksis, skal indtastes i WebReq ved rekvireringen. I WebReq vil der være en rullemenu, hvor apparaturtype kan vælges.
- Kontrollen, som I analyserer, skal være analyseret inden rekvirering, da svaret på parallelkontrollen målt hos jer skal indtastes ved rekvirering.
- Der skal rekvireres én kontrol pr. apparat. Har I mere end f.eks. ét apparat til hæmoglobin, skal der laves én rekvisition pr. apparat, og der skal tages én parallelkontrol til hvert apparat.
- Har I flere apparater af samme type, skal de navngives hos jer som ”apparat 1, apparat 2” osv. Det er vigtigt, at man vælger det rette apparat hver gang, der udføres kvalitetskontroller. Der vil være en rullemenu, hvor apparatnummer kan vælges.
- Der er forskel på, hvilken analyse der skal rekvireres, alt efter om det målte resultat i praksis stammer fra veneblod eller kapillærblod. Vælg den analyse, som svarer til det materiale, I har benyttet til kvalitetskontrol i egen klinik (veneblod =vB i analysenavn, kapillærblod = kB i analysenavn).
Når vi modtager parallelkontrollen, analyserer vi den og udregner ratio mellem resultat målt i praksis og resultat målt på laboratoriet. Denne ratio-beregning får I retur som resultat i jeres lægesystem. Vi kan desværre ikke angive, om resultatet er grønt/gult/rødt. Hvis resultatet er rødt, vil det fremgå som værende uden for referenceinterval, og I skal indsende en ny kontrol. For at kunne se, om resultatet er gult eller grønt, har vi vedlagt en ratiotabel, som vi anbefaler, at I sammenholder jeres ratioberegning med.
Vi henviser til SynLabs vejledning for rekvirering af WebQuality. Vejledning er printet og vedlagt dette brev.
Fordele for jer:
Denne ændring betyder, at der ikke længere skal bruges tid på flere systemer, og ratioberegningen kommer direkte ind i jeres lægesystem, så snart vi har analyseret parallelkontrollen.
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jeres laboratoriekonsulent.
Med venlig hilsen
Blodprøver, Biokemi og Immunologi
Sygehus Sønderjylland
Denne information kan hentes som pdf-fil her
Kontakt
Eva Rabing Brix Petersen
Ledende overlæge
Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland
21993694 eva.rabing.brix.petersen@rsyd.dk
Rania Kerdi
Bioanalytiker, It-systemadministrator og Laboratoriekonsulent
Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland
20499347 rania.kerdi@rsyd.dk
Katre K. Christiansen
Bioanalytiker, It-systemadministrator og Laboratoriekonsulent
Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland
23666807 katre@rsyd.dk
Lise Bjørklund
Bioanalytiker, UTH-ansvarlig og Laboratoriekonsulent
Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland
29316140 lise.bjoerklund@rsyd.dk