TCI

Denne pjece er til dig som har fået TCI, en forbigående blodprop i hjernen. Pjecen har til formål at informere om nogle af de faktorer der kan påvirke din risiko for at udvikle TCI og hvad du kan gøre for at forebygge nye tilfælde. Den indeholder også andre vigtige informationer som er relevante for dig.

FORMÅLET MED DIT FORLØB PÅ HJERNE- OG NERVESYGDOMME

• At, hvis muligt, afklare årsagen til din blodprop med forskellige undersøgelser
• At opstarte medicin der kan forebygge en ny blodprop
• At du informeres om, hvad du selv kan gøre for at forebygge en ny blodprop
• At der aftales en plan for opfølgning af din behandling
• At du får svar på evt. spørgsmål fx vedrørende arbejde

KORT OM TCI

En blodprop i hjernen betyder at der er sket en hel eller delvis aflukning af et af hjernens blodkar. Blodforsyningen til det ramte område af hjernen nedsættes og hjernecellernes funktion påvirkes.

Symptomerne afhænger af hvor blodproppen sidder i hjernen. Der kan fx være

hængende mundvig i den ene side, nedsat kraft i den ene side, ændret tale, balanceproblemer eller ændret følesans.

Ved TCI er blodproppen i hjernen forbigående, og proppen vil oftest være opløst inden hjernen tager skade. Derfor forsvinder symptomerne hurtigt, oftest indenfor få minutter til nogle timer.

BLODFORTYNDENDE

De fleste der har haft en blodprop i hjernen vil blive opstartet i blodfortyndende medicin. Typen af blodfortyndende medicin er afhængig af årsagen til blodproppen. Blodfortyndende medicin virker ved at hæmme blodpladernes evne til at klumpe sammen eller ved at hæmme blodets evne til at størkne.

BLODTRYK

Forhøjet blodtryk er en hyppig årsag til TCI eller blodprop i hjernen. Der kan være behov for at opstarte en blodtrykssænkende behandling hvis lægen vurderer at blodtrykket er så højt at det udgør en risiko.

Hvis du ændrer livsstil fx mindre saltindtag, rygestop og øget motion vil det have en positiv indflydelse på dit blodtryk. Vi anbefaler, at du får kontrolleret dit blodtryk regelmæssigt hos egen læge.

RYGNING

Rygning er en velkendt risikofaktor for at udvikle blodprop i hjernen. Rygestop medfører et betydeligt fald i risikoen allerede inden for de første år.

Hvis du ønsker hjælp til rygestop kan personalet på afdelingen sende en henvisning til en kommunal rygestopsrådgiver. Ellers kan du spørge efter hjælp til rygestop hos egen læge, apotek eller sundhedscenter.

KOST OG KOLESTEROL

Kosten har en væsentlig betydning for risikoen for at udvikle blodpropper. Kosten kan være med til at sænke dit kolesterol. Effekten af kostomlægning er dog ikke altid nok til at reducere dit kolesterol. Mange vil have behov for behandling med kolesterolsænkende medicin.Vi anbefaler, at du får kontrolleret dit kolesteroltal regelmæssig hos egen læge, og i øvrigt følger de officielle kostråd:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand

ALKOHOL

Et højt alkoholindtag giver en øget risiko for blodpropper og hjerneblødninger. Derfor anbefales du at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tal med din egen læge for at få hjælp til at reducere mængden af alkoholindtag hvis du oplever at du ikke kan følge sundhedsstyrelsens anbefalinger.

MOTION

Studier viser at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for blodpropsdannelser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt bevæger sig minimum 30 min. Aktiviteten skal være med moderat intensitet. De 30 min. kan opdeles, men skal være af minimum 10 min af gangen. Mindst to gange om ugen skal der indgå aktivitet med høj intensitet af mindst 20 min. Der skal indgå aktiviteter, som vedligeholder eller øger konditionen og muskelstyrken.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

KØRSELSFORBUD

Hvis du bliver ramt af en blodprop i hjernen skal afdelingens læge vurdere,

hvorvidt du er i stand til at køre bil efterfølgende.

Denne vurdering laves ud fra Sundhedsstyrelsens kriterier og afhænger af forskellige faktorer, fx din alder og tidligere sygdomme. Ud fra disse kriterier vil lægen informere dig om, hvorvidt du har kørselsforbud, og i hvor lang tid.

HVAD KAN DU SELV GØRE FOREBYGGENDE

• Gå jævnligt til kontrol hos egen læge ift. blodtryk og kolesterol
• Tag din medicin efter lægens ordination
• Følg de officielle kostråd
• Rygestop anbefales
• Følg sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholindtag
• Vær fysisk aktiv og dyrk motion ud fra anbefalingerne

Hvis du oplever at symptomer kommer igen, opfordres du til at ringe 112

Hvis du har andre tvivl spørgsmål efter udskrivelsen kan du kontakte Hjerne- og Nervesygdomme Dagafsnit

Dagafsnit Sygeplejerske

Direkte tlf.: 79 97 27 44, Alle dage fra kl. 08 - 15

Alle dage fra kl. 08 - 15