Mad til patienter
Som indlagt patient på Sygehus Sønderjylland får du forplejning under dit ophold. Du har mulighed for at vælge lige den mad du ønsker. Plejepersonalet vil fortælle dig om mulighederne, når du bliver indlagt.
Morgenmad
Morgenmaden på Sygehus Sønderjylland tager udgangspunkt i en traditionel morgenmad og serveres som buffet i de respektive afdelinger.
- Franskbrød/grovbrød/rugbrød med smør/becel, ost og marmelade
- Havregryn, cornflakes, øllebrød, havregrød, müsli, yoghurt og ymer
- Frisk frugt
- Kaffe, te og juice
A la carte
Patienter tilbydes a la carte bespisning i restauranten fra kl. 10.00 - 14.00 samt fra kl. 16.00 - 19.00 alle ugens dage (24.12 og 31.12 fra 9.00 - 16.00). Patienter, der ikke har mulighed for at gå i restauranten tilbydes roomservice, som bestilles elektronisk med hjælp fra plejepersonalet.
På a la carte menukortet til frokost og aftensmad kan der vælges mellem flere forskellige retter
- Lette retter
- Smørrebrød
- Hovedretter
- Vegetariske og veganske retter
- Desserter
Menukort
Se i øvrigt åbningstider her.
Mellemmåltider
Køkkenet sørger for, at der altid er et udvalg af forskellige små måltider på afdelingerne, som gør det muligt for plejepersonalet altid at kunne tilbyde patienterne følgende:
- Yoghurt med forskellige smage
- Frugtgrød med fløde
- Kage/småkager
- Forskellige slags is
- Frisk frugt & grønt
- Varm suppe
- Risengrød med kanelsukker
- Dagens dessert
- Koldskål
- Forskellige slag energi- og proteinrige drikke
I restauranternes montrer findes der endvidere et større udvalg af nemme To Go retter og snacks, både lune og kolde, der mod betaling kan nydes i restauranten eller afhentes og tages med.
Specielle behov eller ønsker
Køkkenet tilbyder også menuer til allergikere eller patienter med specielle diætkrav. Således har vi et tæt samarbejde med sygehusets kliniske diætister og plejepersonale, der sikrer, at vore patienter får den mad, som passer til deres behandling.
Spørg personalet
Du kan altid spørge plejepersonalet, hvilken kost, der er bedst for dig og din sygdom. Hvis du har andre spørgsmål omkring menuen vil vi også meget gerne være behjælpelige.