Velkommen til Blodsygdomme Ambulatorium
På denne side finder du information om Blodsygdomme Ambulatorium og dit forløb her hos os
Om Blodsygdomme Ambulatorium
Blodsygdomme, Ambulatorium varetager udredning, behandling og kontrol af patienter med forskellige godartede og ondartede blodsygdomme såsom blodkræft, lymfeknudekræft og kræft i knoglemarven.
Ambulatoriet er tilknyttet Odense Universitetshospital og har dermed en satellitfunktion for Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.
Udredningen foregår med blodprøver, røntgenundersøgelser og ofte også knoglemarvsundersøgelser.
Behandlingen kan være blodtapning, blod- og blodpladetransfusion, kemoterapi, væsketerapi, behandling for immunforsvaret, oplæring i hjemmebehandling med medicin for immunforsvaret. I Blodsygdomme, Ambulatorium varetages tillige behandling og kontrol af patienter i terminale forløb.
Da Blodsygdomme Ambulatorium kun har åben i tidsrummet mandag-fredag i dagtiden, skal patienter der derudover har brug for akut hjælp/indlæggelse henvende sig til afd. X, OUH.
I ambulatoriet er der ansat sygeplejersker, læger og lægesekretærer. Herudover kan du møde sygeplejestuderende og lægesekretærelever.
Du finder ambulatoriet ved at benytte Indgang A, gå til højre til Område 7/8 og tag elevator/trappe til 3. sal - Område 43 - Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Til pårørende
Kære Pårørende.
Pårørende er velkommen i Blodsygdomme, Ambulatorium.
Hvis det er i orden med din pårørende, som kommer til behandling her, vil vi meget gerne have et samarbejde med dig, da det kan være med til at skabe et bedre forløb, for jer alle. Vi vil prøve at afklare med jer, hvordan vi bedst gør det, og håber også du vil komme til os.
Du er til enhver tid velkommen til at ledsage din pårørende og være med både under samtaler, behandlinger og undersøgelser.
Vi har i samarbejde med nogle pårørende arbejdet meget med inddragelse af pårørende i vores klinik.
Hvis du har gode ideer til, hvordan vi kan blive bedre, hører vi gerne fra dig. Du er til enhver tid velkommen til at henvende dig til personalet.
Vi glæder os til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Personalet i ambulatoriet
Kontakt og find vej
Links
Blodsygdomme, Ambulatorium
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
79 97 26 70
Mere information:
Find vej:
- Benyt Indgang A
- Gå til højre til Område 7/8
- Tag elevator/trappe til 3. sal - Område 43