Hvad er hæmodialyse?
Til patienter og pårørende
Den normale nyre
For at forstå hvad der sker i kroppen, når nyrerne bliver syge, kan det være en hjælp at vide ganske kort, hvad der er den normale nyres opgaver:
• At udskille affaldsstoffer
• At regulere væskebalancen
• At regulere saltene i blodet
• At regulere kalkstofskiftet
• At medvirke til dannelsen af de røde blodlegemer
Når nyrerne ikke fungerer, som de skal, er der én eller flere af de ovennævnte funktioner, der er påvirket.
Hvorfor så dialyse?
Har du igennem længere tid haft symptomer som fx træthed, kvalme, nedsat appetit, følt dig forpustet eller haft hævede ankler, kan det være tegn på, at din nyrefunktion er aftagende. Måske oplever du, at du stadigvæk kan lade vandet, men blodprøver har vist, at dine nyrer ikke er i stand til at udskille affaldsstoffer i urinen. Affaldsstofferne ophobes således i blodet, hvilket kan gøre dig utilpas.
Behovet for dialyse afgøres af en læge ud fra dine symptomer og blodprøver.
Hvad er hæmodialyse?
Dialyse er en kunstig måde at udføre nyrernes arbejde på. Hæmodialyse er bloddialyse, hvor affaldsstoffer og evt overskydende væske fjernes fra kroppen ved hjælp af en dialysemaskine og en kunstig nyre.
Hvor ofte?
Dialysebehandlingen foregår 3-5 gange ugentligt af 3-5 timers varighed afhængigt af den enkeltes behov. Der dialyseres i såvel dag- som aftentimer og der tages hensyn til erhvervsarbejde og skole. Dine pårørende er velkomne under dialysebehandlingerne samt til eventuelle samtaler med læge, sygeplejerske, diætist mv.
Hvor henne?
Dialyseambulatoriet modtager patienter fra den sydlige del af Region Syddanmark og dialysebehandlingen foregår i Område 41 på Sønderborg Sygehus (centerdialyse). Der er også mulighed for at køre hæmodialyse i eget hjem eller at køre selvbetjent hæmodialyse, hvilket vil sige, at man selv varetager sin dialysebehandling i centerdialysen.
I dialyseambulatoriet har vi 9 stuer med plads til 2-4 personer i dialyse. Under dialysebehandlingen sidder du i en stol, som også kan lægges ned og til hver dialyseplads er tilknyttet en skærm, hvor du har mulighed for at se fjernsyn, bruge internettet og høre radio.
I dialyseambulatoriet vil du være tilknyttet 1-2 kontaktpersoner, som har et særligt ansvar for, at der er sammenhæng i dit dialyseforløb/ behandling. Du vil have samme kontaktperson ca 1/2 - 1 år ad gangen, men du vil ikke kunne forvente, at det er dine kontaktpersoner, der varetager din behandling hver gang.
Hvordan føles det at være i dialyse?
Det gør ikke ondt at være i dialyse. De fleste dialysebehandlinger kører problemfrit og mange benytter tiden til fx at læse, sove, høre radio, se fjernsyn eller snakke med medpatienter. Nogle betragter det at være i dialyse som værende en arbejdsdag. I sjældne tilfælde kan der opstå lette komplikationer. Det kan fx være blodtryksfald og muskelkramper. Hvis du oplever dette, kan personalet i ambulatoriet hjælpe dig. Det er meget almindeligt at være træt efter en dialysebehandling. Det kan være nødvendigt at udføre visse undersøgelser for at vurdere om din dialysebehandling er effektiv nok.
Disse kan eksempelvis være:
• Blodtryksmåling
• Røntgenundersøgelse af lunger/hjerte
• Vægtkontrol
• Diverse blodprøver
• Urin-undersøgelser
En sygeplejerske og en nefrologisk læge vurderer alle undersøgelsesresultaterne.
Hvordan fungerer hæmodialyse?
For at kunne udføre en hæmodialysebehandling, skal der skabes adgang til din blodbane - en adgangsvej. Der findes tre typer adgangsveje til hæmodialysebrug - en A-V fistel, en graft og et dialysekateter (se senere afsnit).
Ved hjælp af dialysemaskinen trækkes blodet ud af din adgangsvej og føres gennem et plastikslangesæt til den kunstige nyre. Her renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske fjernes fra blodbanen. Fra den kunstige nyre føres blodet ny renset ind i kroppen igen via din adgangsvej.
A-V fistel
Ved en mindre operation i lokalbedøvelse sys en pulsåre (arterie) og en blodåre (vene) sammen i armen. Herved øges blodgennemstrømningen i karret og blodåren udvider sig. Efter ca 4-8 uger er A-V fistlen stor nok til, at man kan bruge den som adgangsvej. Operationen foregår på karkirurgisk afdeling i Kolding.
I en A-V fistel skal der ved hver dialysebehandling lægges to nåle - én hvorfra blodet føres til dialysemaskinen og én der fører blodet tilbage til kroppen igen.
Graft
Under fuld bedøvelse indopereres en kunstig karprotese mellem en pulsåre og en blodåre. Protesen placeres i armen og fungerer på samme måde som A-V fistlen. En graft i modsætning til en A-V fistel bruges som adgangsvej umiddelbart med det samme. Operationen foregår på karkirurgisk afdeling i Kolding. I en graft skal der ved hver dialysebehandling også lægges to nåle - én hvorfra blodet føres til dialysemaskinen og én der fører blodet tilbage til kroppen igen.
Dialysekateter
Hvis der ikke er mulighed for at anlægge en A-V fistel eller en graft, lægges der et dialysekateter. Hvis der er behov for dialysekateter er der to muligheder; Et akut kateter, som anlægges i Sønderborg eller et tunneleret kateter, som anlægges på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus.
I lokalbedøvelse lægges disse i et stort blodkar, enten ved halsen eller på brystkassen og kan anvendes umiddelbart efter anlæggelse.
Særlig opmærksomhed
Det er en lægelig vurdering, om der anlægges en A-V fistel, en graft eller et dialysekateter. Man vil dog som førstevalg foretrække at anlægge en A-V fistel, hvis det er muligt.
Da din adgangsvej er livsvigtig, skal du dagligt kontrollere, om du kan mærke puls, hvis du har en A-V fistel eller en graft, hvis du ikke kan mærke puls, er det vigtigt, du kontakter:
Dialyseafsnittet i åbningstiden på tlf 79973260
Udenfor åbningstiden kontaktes vagtlæge på tlf 70110707
Hvis du bliver indlagt eller er hos din egen læge, skal du selv være opmærksom på følgende:
• Der må ikke tages blodprøver eller måles blodtryk i din fistel/graft-arm, da det kan ødelægge adgangsvejen.
• Der må ikke bruges nogen form for elastikbind eller lignende på din fistel/graft-arm, da det også kan ødelægge adgangsvejen.
• Du må ikke bruge armbåndsur på din fistel/graft-arm.
Blødningsrisiko
Under dialysebehandlingen gives blodfortyndende medicin. Dette gives for at blodet ikke størkner i den kunstige nyre. Da der kan være rester af den blodfortyndende medicin i kroppen efter dialysebehandlingen, kan der være en lille risiko for tendens til blå mærker og blødning fra kanyleindstiksstederne, hvilket ikke er farligt. Har du et sår, menstruation eller haft næseblod, så oplys det til personalet, så dosis evt kan nedsættes. Hvis indstiksstederne fra nålene, mod forventning, bløder derhjemme, kan du med en gaze-meche trykke på indstiksstedet i op til 20 minutter eller indtil blødningen er stoppet og derefter sætte nyt plaster på. Du må ikke trykke kraftigere end der kan mærkes puls.
Medicin
Ved indlæggelse på et andet afsnit skal du altid oplyse, at du er dialysepatient samt medbringe egen medicin.
Visse præparater udleveres omkostningsfrit fra dialyseambulatoriet. Du modtager information om dette, når du starter i dialyse. Tag kun den medicin, der er lægeordineret. Du skal være opmærksom på, at naturmedicin kan indeholde stoffer, der ikke er hensigtsmæssige at indtage som dialysepatient. Spørg altid personalet ved tvivlsspørgsmål.
Tørvægt
Som patient i dialysebehandling vil du få fastsat en tørvægt ud fra bestemte kriterier. Tørvægten er den vægt, hvor du ikke har ophobning af overskydende væske i kroppen. Tørvægten vil blive reguleret løbende, afhængigt af din fysiske tilstand og appetit.
Hygiejne
Som dialysepatient er det vigtigt at opretholde en god hygiejne for at mindske eventuel infektionsrisiko. Bad hyppigt og hav rent tøj på og vask eller sprit dine hænder, når du ankommer til dialyseambulatoriet. Endvidere er det vigtigt at have en god mundhygiejne - børst tænder ofte.
Hvad må jeg spise og drikke?
Når du har behov for dialyse og ikke selv kan udskille affaldsstoffer fra fødevarer og medicin, er der visse ting i din daglige kost, som du bør undgå eller kun indtage i begrænsede mængder. Du vil blive tilbudt en samtale med en diætist, som kan uddybe, forklare og hjælpe dig med at blive fortrolig med kostprincipperne for dialysepatienter og give dig individuel vejledning. Ligeledes kan personalet i dialyseambulatoriet være behjælpelige med at svare på kostrelaterede spørgsmål.
Hvis du ikke er i stand til at lade vandet mere, vil det ligeledes være nødvendigt at begrænse dit væskeindtag.
Under din dialysebehandling får du tilbudt 2 sandwich.
Efter dialysebehandlingen er der mulighed for at indtage et hovedmåltid i spiseområdet.
Du er dog velkommen til selv at medbringe en madpakke, hvis du foretrækker dette.
I tilfælde af spørgsmål kontakt hæmodialyseafdelingen på
Tlf: 79973260
Åbningstider:
- Mandag – fredag kl. 07.30 – 21.30
- Lørdag kl. 07.30 – 14.30
- Søndag kl. 14.30 – 21.30
Lad ikke behandlingen styre dig, forsøg at se mulighederne i stedet for begrænsningerne!
|
Kontakt Medicinske Sygdomme Hæmodialyseafdelingen Sydvang 1 6400 Sønderborg |
|
pinfoSHS-402907246-565 115749 | 21.09.2026 |