Skip til primært indhold

CT Skanning karundersøgelse

Forberedelse


Du er henvist til en undersøgelse af dine blodårer i mave / lyske / benene.

CT-skanning bruges oftest til at fremvise udvidelser på hovedpulsåren, men evt. også på andre pulsårer.

Hvis der er specielle forberedelser til undersøgelsen, modtager du besked om disse i indkaldelsesbrevet.

Undgå at have smykker o.l. på til undersøgelsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen og forberedelse varer op til 30 minutter. Selve skanningen varer kun et par minutter. En CT-skanning er en computerstyret røntgenundersøgelse. Billederne er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder og de kan bearbejdes, så de fremstår tredimensionelt. Blodårerne fremstilles ved at give kontrast, så man kan se de områder, hvor der er udvidelser eller sjældnere forsnævringer.

Det er kun speciallæger, der kan henvise til CT-skanning, da stråledosis er højere end ved almindelig røntgen.

Sådan foregår undersøgelsen

Lejet køres igennem en 70 cm bred åbning, imens der skannes.

Det er vigtigt for undersøgelsesresultatet, at du kan ligge helt stille.

Lejet vil køre igennem skanneren flere gange.

Under undersøgelsen er du alene i rummet, men plejepersonalet kan se og høre dig. Du behøver ikke være bekymret for at køre igennem skanneren.

Der er plads omkring og det meste af kroppen er udenfor selve maskinen.

Du vil under hele undersøgelsen kunne høre maskinen arbejde og derfor larme lidt.

Det kan være nødvendigt at sprøjte kontraststof ind i en blodåre under undersøgelsen.

Billede af CT-skanner og patient

Det kan tage tid at blive placeret rigtigt, men vi hjælper dig med at ligge godt.

Efter undersøgelsen

Der er ingen særlige forholdsregler efter undersøgelsen.

Karkirurgen ser sammen med røntgenlægen på din undersøgelse og afgør, om det er muligt at tilbyde dig en behandling og evt. hvilken.

Kontakt

Røntgen og Skanning

Aabenraa Tlf.: 79 97 51 00

Sønderborg Tlf.: 79 97 52 00

Alle hverdage 08.00 – 15.00


pinfoSHS-1353036584-87 119900|12.03.2026

APPFWU01V