Klinisk mammografi
Information om undersøgelse af brystet
Klinisk mammografi er en kombination af flere forskellige undersøgelser.
Sådan foregår undersøgelsen
Mammografi
Først foretages en røntgenundersøgelse kaldet
mammografi af brystet.
Du skal stå eller sidde til undersøgelsen. Til hver optagelse presses brystet sammen mellem to plader i få sekunder.
Det kan være lidt ubehageligt, at brysterne bliver klemt, men det skader ikke brystet.
Klinisk undersøgelse
Så foretager lægen en klinisk undersøgelse af brystet og en ultralydsskanning.
Lægen taler med dig om dine symptomer og mærker brystet og armhulerne igennem.
Ultralydsskanning
Du skal ligge eller sidde til undersøgelsen.
Det område, der skal undersøges, bliver smurt ind i en geleagtig creme.
Herefter fører lægen et lydhoved hen over hudoverfladen på bryst og armhule.
Undersøgelsen gør ikke ondt.
Vævsprøvetagning (biopsi)
Til sidst kan det evt. blive nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi)
Hvis der er brug for at tage en vævsprøve, vælges der en af to metoder:
Finnålsbiopsihvor man med en tynd nål suger lidt celler ud. Den kan foretages uden lokalbedøvelse og er sædvanligvis ikke mere ubehagelig end at få taget en blodprøve.
Grovnålsbiopsihvor man med en lidt tykkere nål udtager småvævspølser. Det foregår i lokalbedøvelse.
Varighed af undersøgelsen
Du må beregne 30-45 min. til undersøgelsen.
Svar på undersøgelsen
Som regel er det den læge der har undersøgt dig, der giver svar på din undersøgelse med det samme.
Hvis der er taget vævsprøver i forbindelse med undersøgelsen, får du besked på dagen, om hvordan du kan forvente at få svar på dine prøver.
Du er altid velkommen til at kontakte
Mammografiafsnittet - Tlf.: 7997 5100 – Tast 1
Ændring af tid/meld afbud
Her finder du link til vores hjemmeside, hvor du kan bede om ændring af din tid eller melde afbud.Kontakt til Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland
Mere viden
Her finder du information om Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland
|
Kontakt Røntgen og Skanning, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa Tlf.: 79 97 51 00 Alle hverdage 08.00 – 15.00 |
|
pinfoSHS-1353036584-79 135305|11.02.2026 |