Skip til primært indhold

Ny cheflæge på Sygehus Sønderjylland

Christian Backer Mogensen tiltræder 1. april 2025 som ny cheflæge i Fælles Akut Modtagelse (FAM) på Sygehus Sønderjylland

Når Christian Backer Mogensen den 1.april sætter sig i stolen på FAM i Aabenraa, så er det en kendt ansigt, de mange ansatte her møder.

Christian har været tilknyttet Sygehus Sønderjylland siden 2012 og har blandt andet haft roller som overlæge, lektor, professor og koordinerende forskningsleder. Senest har han været forskningschef for Klinisk Forskningsafdeling.

Christian Backer Mogensen har sideløbende med sin forskningsledelse fortsat haft klinisk arbejde i FAM., så han kender sin fremtidige afdeling ganske godt.  

Med skiftet til cheflægestillingen lægger Christian nu helt arbejdet med forskningsledelse bag sig for i stedet at rykke tættere på klinikken og patienterne.

–  Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil ende mit arbejdsliv tæt på patienterne – og det går i opfyldelse med det her job, siger den 63-årige Christian Backer Mogensen.

Den nye cheflæge fortsætter dog som klinisk professor og bruger også én dag om ugen som viceinstitutleder på lægeuddannelsen, men han ser frem til et øget fokus på driften af FAM og udviklingen af akutområdet.

Christian  Backer Mogensen tiltræder sin nye stilling som cheflæge den 1.april. 

Christian Backer Mogensen på kontoret på FAM, hvor han i fremtiden skal fungere som cheflæge

Christian Backer Mogensen på kontoret på FAM, hvor han i fremtiden skal fungere som cheflæge

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V