I laboratoriet leder hun efter kræftmutationer. Nu jagter hun titlen som Miss Danmark
31-årige Helena fra Patologisk Afdeling arbejder til daglig med prøver, præcision og kræftdiagnostik. Efter arbejdstid venter en helt anden scene med glimmerkjoler, høje hæle og velgørenhed.
På Patologisk Afdeling kan en lille detalje gøre en stor forskel.
En mutation. En genfejl. Et laboratoriesvar, der kan være med til at pege behandlingen i den rigtige retning for en patient med kræft.
Det er den verden, Helena Hauge Heiselberg Kjær arbejder i til daglig. Hun er bioanalytiker og specialist i molekylær patologi på Sygehus Sønderjylland. Hendes arbejde kræver koncentration, grundighed og blik for de detaljer, de færreste andre får øje på.
Men uden for laboratoriet fylder nogle helt andre detaljer.
Her handler det om udstråling, smil, sociale medier, velgørenhed – og om at kunne gå sikkert i meget høje hæle, mens der bliver kigget med fra alle sider.
Helena stiller nemlig op i Miss Danmark 2026 konkurrencen og her er hun helt på hjemmebane.
– Jeg er faktisk mest mig selv, når jeg er i glimmerkjole, siger hun og smiler.
Det kan måske overraske, når man til daglig arbejder med molekylær patologi. Men for Helena giver det god mening. Hun har tidligere arbejdet som model, boet i Milano og har altid haft en særlig kærlighed til model-og skønhedsbranchen.
I dag bor hun i Haderslev med mand og søn og går en sommer i møde med et større hus-renoveringsprojekt. Hun har været på Patologisk Afdeling i tre år og har tidligere arbejdet på OUH, med genetik i Vejle og i medicinalindustrien.
Hun er glad for sit fag. Men hun kunne mærke, at hvis hun skulle give skønhedsbranchen en chance, skulle det være nu.
Et svar kan hjælpe en patient videre
På arbejdet er Helena blandt andet med til at screene lymfeknuder og polypper inden for tarm- og brystområdet. Hun arbejder med mutationer og genfejl inden for kræftområdet, hvor laboratoriets analyser kan være afgørende for, at patienterne får den behandling, der passer bedst til netop dem.
– Jo hurtigere vi kan give svar, jo hurtigere kan patienterne få hjælp, fortæller hun.
Det er især molekylærpatologien og genetikken, der interesserer hende. Allerede tidligt blev hun fascineret af arvemasse, mutationer og spørgsmålet om, hvad der kan nedarves – og hvad der ikke kan.
Men selv om arbejdet er teknisk og specialiseret, er drivkraften enkel: at gøre en forskel for mennesket bag sygdommen.
Den del tager hun også med sig ind i Miss Danmark-forløbet.
For konkurrencen handler ikke kun om fotos, kjoler og sceneoptræden. Deltagerne arbejder også med velgørenhed, personlig udvikling og rollen som ambassadør. For Helena betyder det især meget, at hun som deltager samler penge ind til Danske Hospitalsklovne.
Hun håber først og fremmest, at der kommer et stort beløb ud af indsatsen. Men hun indrømmer også, at hun drømmer om at komme langt. Gerne hele vejen.
Mere end kjoler og kameraer
Da Helena fortalte ledere og kolleger om sin deltagelse i Miss Danmark, var der stor opbakning og nysgerrighed - men også fordomme.
– Det er du da for klog til.
Den bemærkning siger noget om det billede, mange har af skønhedskonkurrencer, mener hun. For Miss Danmark kræver langt mere, end man ser på billederne.
– Skønhedsbranchen kræver – og er - meget mere, end mange tror, siger hun.
Man skal bl.a. kunne formulere sig klart og velovervejet, kunne give udtryk for sine holdninger, tale med mange forskellige mennesker, være kreativ, kunne modtage kritik, være sin egen so-me medarbejder og samtidig kunne præstere. Man skal turde udvikle sig – også når det er grænseoverskridende.
Her begynder Helenes arbejdsliv og Miss Danmark alligevel at ligne hinanden lidt. Fra laboratoriet tager hun sin formidlingsevne, perfektionisme, rummelighed og evne til at arbejde under pres med sig.
Hun er vant til at forklare, undervise, multitaske og holde styr på komplekse detaljer. Det kan bruges flere steder end i patologien – og lige nu kan hun udnytte de kompetencer i Miss Danmark sammenhæng.
Fra små rum til store scener
Til daglig foregår arbejdet i laboratoriets mindre rum, hvor stemningen er afslappet, dr bliver snakket og arbejdet koncentreret - og hvor sort humor betyder meget.
I Miss Danmark-forløbet træder hun ind i en mere formel verden. Her skal hun være veltalende, smilende og repræsentere noget større end sig selv. Den del tiltaler hende.
Hun kan godt lide, at man hilser ordentligt, taler pænt og møder andre mennesker med respekt. Det passer hende at være “på” på en måde, hvor udstråling og opførsel betyder noget.
Der er ingen tvivl om, at hun bevæger sig mellem to meget forskellige verdener. Den ene kræver uniform, faglig tyngde og fokus på det, der kan ses i prøverne. Den anden kræver glimmerkjole, scenevanthed og modet til selv at blive set.
For Helena er netop kombinationen vigtig.
Hun vil gerne vise, at man ikke behøver være én bestemt type for at stille op i Miss Danmark. At en deltager også kan komme fra naturvidenskaben, fra laboratoriet og fra et fagområde, de fleste kun kender meget lidt til. Hun vil gerne være rollemodel. Ikke ved at passe ind i en bestemt skabelon, men ved at vise, at man kan rumme mere end én side af sig selv.
Og på spørgsmålet om hvad der er sværest: at gå catwalk i stramme kjoler i meget høje hæle eller forklare patologi til folk – kommer svaret prompte: at forklare patologi!
Med et ben i hver verden
At blive finalist - eller ligefrem at vinde - vil betyde rigtig meget for den 31-årige sønderjyde. Det vil være en anerkendelse af hendes indsats, hendes person og det, hun gerne vil stå for.
Men for hende handler Miss Danmark-forløbet også om noget større.
Om at turde stille sig frem. Om at bruge sin stemme. Og om at vise, at man godt kan være specialist i molekylær patologi og samtidig trives i en glimmerkjole. Hun håber, at hendes deltagelse kan inspirere andre til ikke at begrænse sig selv for meget.
For måske behøver man ikke vælge mellem prøvesvar og podie. Måske kan man godt være den, der arbejder koncentreret i laboratoriet om dagen – og den, der træder ud på scenen om aftenen.
Helena gør i hvert fald begge dele.
Og uanset om hun står i laboratoriet eller i rampelyset, er drivkraften den samme: at bruge det, hun kan, til at gøre en forskel for andre