Saras idé skal gøre op med papirbøvl ved tvangsindlæggelser

Da Sara Hagen Reichstein var i praktik på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland, undrede hun sig over en arbejdsgang, som længe havde været besværlig.

De røde og gule papirer, der bruges ved tvangsindlæggelser, var svære at finde, tidskrævende at håndtere og kunne blive afvist på grund af små fejl.

– Vi gik rundt ret længe og ledte efter nogle røde papirer, og jeg kan huske, at jeg spurgte, om det ikke ville være meget lettere, hvis de bare var digitale, fortæller Sara Hagen Reichstein.

I dag er hendes idé er blevet til et regionalt udviklingsprojekt, der er forankret hos Center for Digital Psykiatri og involverer både regionen, politiet, praktiserende læger og psykiatrien.

Fejl kan forsinke forløbet

De røde og gule papirer bruges, når en patient skal tvangsindlægges. Her skal praktiserende læge, politi og psykiatri samarbejde, og dokumentationen skal være korrekt.

Men papirerne kan blive afvist, hvis der for eksempel mangler en dato, hvis håndskriften er svær at læse, eller hvis et bilag ikke er vedlagt. I nogle tilfælde betyder det, at politiet må køre patienten tilbage til egen læge for at få dokumenterne udfyldt korrekt.

For patienten kan det betyde unødige forsinkelser i en situation, der i forvejen er sårbar.

Sara Hagen Reichstein har selv indsamlet data, der viser, at cirka 35 procent af tvangsindlæggelserne i februar og marts 2026 blev afvist i modtagelsen.

En digital løsning vil blandt andet kunne indeholde obligatoriske felter og stopklodser, så fejl bliver opdaget, før dokumenterne sendes videre. Samtidig vil det give bedre mulighed for at bruge data til at blive klogere på forløbene.

– Hvis systemet bliver digitalt, vil man også kunne trække data ud og blive klogere på forløbene, siger hun.

Så det, andre havde vænnet sig til

For Judith Tranum Paulsen, lægesekretær og vejleder på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa, er projektet et eksempel på, hvad der kan ske, når nogen stiller spørgsmål til vante arbejdsgange.

– Det sensationelt gode er jo, at Sara ser, kommenterer og agerer på noget, som alle godt har kunnet se, var bøvlet, men som ingen rigtig har fået gjort noget ved, siger hun.

Ifølge Judith Tranum Paulsen er Saras blik på arbejdsgangene værdifuldt, fordi det både tager afsæt i hverdagen på afdelingen og peger på en løsning, der kan få betydning bredere i sundhedsvæsenet.

– Når en studerende kommer ind og spørger, hvorfor vi gør, som vi gør, så udfordrer det vores vaner. Det er et guldæg for regionen, når nogen både ser problemerne og har mod på at gøre noget ved dem.